Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
o
tryk paa alle frembringende Aander udenfor
England. Kort før Julirevolutionen slaar da Frankrigs
store Forfattere om, de danner den femte Gruppe,
Frankrigs romantiske Skole, og den nye frisindede
Bevægelse betegnes ved Navne som Lamennais, Hugo,
Lamartine, Musset, George Sand o. m. fl. Og da nu
Bevægelsen fra Frankrig gaar over til Tyskland,
sejrer Frisindet ogsaa i dette Land, idet den sjette
og sidste Gruppe af Forfattere, jeg vil skildre,
beaandes af Frihedskrigenes og Julirevolutionens
Tanker og, ligesom de franske Digtere, i Byrons
store Skygge ser Frihedsbevægelsens Fører. Det unge
Tysklands Forfattere, blandt hvilke de vigtigste,
Heine og Borne er af jødisk Byrd, forbereder ligesom
de samtidige franske Skribenter Omvæltningen 1848.
Jeg tror, at vi af dette store Drama kan uddrage
en Lære for os selv. Vi er nemlig denne Gang som
sædvanlig en 40 Aar tilbage for Europa. For længe
siden har i hine store Hovedlandes Literaturer
Revolutionsstrømmen optaget sine Bifloder og sprængt
de Diger, der opkastedes paa dens Vej; den er bleven
ledet ind i Tusinder af Kanaler. Vi arbejder endnu paa
at stanse den og opholde den i Reaktionens Sump. Men
vi har kun opnaaet at stanse vor Literatur.
Der vil vel uden Vanskelighed kunne opnaas Enighed
om, at den danske Literatur ingensinde i dette
Aarhundrede har befundet sig i en saadan Hendøen som
i vore Dage. Den digteriske Frembringen er saa godt
som fuldstændigt stanset, og intet alment Spørgsmaal
angaaende Menneskeliv eller Samfund formaar at vække
nogen Deltagelse eller fremkalde anden Drøftelse end
Dagspressens og Døgnliteraturens. En stærk oprindelig
Frembringelsesdrift har vi ikke nogensinde besiddet,
nu er en næsten fuldstændig Mangel paa Tilegnelse af
fremmed Aandsliv traadt til, og den aandelige Døvhed
har som Døvheden hos den Døvstum me medført Stumhed.
Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig
i, at den sætter Problemer under Debat. Saaledes
sætter f. Eks. George Sand Forholdet mellem de to
Køn under Debat, Byron og Feuer-bach Religionen,
Proudhon og Stuart Mill Ejendommen, Tur-genjev,
Spielhagen og Emilc Augier Samfundsforholdene. At
en Literatur Intet sætter under Debat er det samme,
som at den er i Færd med at tabe al Betydning. Det
Folk, som frembringer den, kan da længe nok tro,
at al Verdens Frelse vil komme fra
det; det vil se sig skuffet i sin Forventning; det
bliver ikke mere
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
