Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Indledning
et saadant Folk, som styrer Udvikling og Fremskridt,
end Fluen gjorde det, da den mente at drive Vognen
frem. fordi den nu og da gav dens fire Heste et
ubetydeligt Stik.
I et saadant Samfund kan mange Dyder være bevarede,
det krigerske Mod f. Eks., men disse Dyder kan
ikke holde Literaturen oppe, naar det aandelige
Mod er sunket og forsvundet. Al stivnet Reaktion
er tyrannisk, og naar et Samfund efterhaanden har
udviklet sig saaledes, at det under Frihedens Maske
bærer Tyranniets Træk, naar der til den offenlige
Ytring af enhver hensynsløst frisindet Anskuelse
eller Fremstilling er knyttet en Adgangsformening
fra Selskabet, fra den agtede Del af Pressen, fra en
stor Del af Statens Embeder, saa vil der naturligvis
ud-fordres langt ualmindeligere Betingelser end ellers
til at danne den Art Evner og den Art Karakterer,
paa hvilke i et Samfund Fremskridtet beror. Ifald et
saadant Samfund nu udvikler en Art Poesi, da kan man
ikke altfor meget undres over, at dens væsenligste
Indhold bliver det at forhaane Samtiden og skamme
den ud. En saadan Poesi vil atter og atter kalde
Samtidens Menneske Usling, og man vil maaske opleve,
at de Skrifter, som berømmes og købes mest, (Ibsens
Brand f. Eks.) bliver dem, i hvilke Læseren først med
en Art Rædsel, senere med en Art Vellyst ret maa føle,
hvilken Orm han er, hvor ussel og hvor modløs. Man vil
maaske ogsaa opleve, at Ordet Vilje bliver Stikordet
for en saadan Slægt, at den raaber med Viljes-Dramer
og Viljes-Filosofier. Man forlanger det, man ikke
har. Man raaber paa det, efter hvilket Efterspørgslen
er størst. Men man vilde trods Alt tage fejl, ifald
man nedslaaet mente, at der i en saadan Slægt var
mindre af Mod, Besluttethed, Begejstring og Vilje
end i Gennemsnittet af saa mange andre. Der er lige
saa meget Mod og Frisind, men der behøves mere. Thi
naar Reaktionen i en Literatur trænger de nye Tanker
tilbage, og naar det Samfund, af hvilket den er
udgaaet, vel at mærke ikke som det engelske f. Eks.,
dagligt har maattet høre sig beskyldt, for haanet,
ja forbandet for sit Hykleri og sin Vedtægtsdyrkelse,
men tvertimod er overbevist om sit Frisind og dagligt
i den Anledning faar et Røgelsekar svunget under
sin Næse, da ud-fordres der hos dem, der maaske
ellers kunde bibringe Literaturen nyt Blod, særegne
Egenskaber og særegne Vilkaar. En Soldat behøver
intet ualmindeligt Mod for at turde skyde paa Fjenden,
dækket af en Jordvold, men har man ført ham saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
