Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Indledning
istisk Pust, men Oehlenschlagers og Ørsteds Slægt
avler Kierkegaards og Paludan-Mullers.
Det 18de Aarhundredes tyske Literatur overgav os
endnu mange andre poetiske Idealer. Der er Werther,
Stormløbs-Tidehvervets Ideal, det vil sige Naturens
og Lidenskabens Kamp mod det vedtægtsmæssigt ordnede
Samfund, fremdeles Faust, selve den nye Tids og
dens Erkendelses Aand, der, utilfreds med hvad
Oplysningstidsalderen har indvundet, aner en højere
Sandhed, en højere Lykke og en tusindfold højere
Magt. Der er Wilhelm Meister, den humane Dannelses
Type, der gaar Livets Skole igennem og fra Lærling
bliver til Mester, som beg}rnder med at jage efter
Idealer, flygtende fra Livet, men som ender med at
finde Idealet i Virkeligheden og for hvem disse to
Betegnelser smelter sammen. Der er Goethes Prometheus,
som formende Mennesker udtaler Spinozas Filosofi i
ophøjede og ildfulde Rytmer. Der er endelig Marquis
Posa, Revolutionen i Menneskeskikkelse, Frihedens
Apostel og Profet, Type for den Slægt, der gennem
Oprøret mod alle domfældte Overleveringer vilde gøre
Fremskridtet muligt og Menneskeheden lykkelig.
Det er med Saadanne Typer bag sig, at vor danske
Literatur begynder. Fører den dem videre? Man kan ikke
sige det. Thi hvorpaa vilde Fremskridtet bero? Det
beror paa hvad der siden skete. Det er ikke blevet
trykt i denne Form, men jeg skal fortælle det. En
skøn Dag, da Werther som sædvanlig gik og fortvivlet
sværmede for Lotte, faldt det ham ind, at Baandet
mellem Albert og hende dog betydede altfor lidt,
og han erobrede hende fra Albert. En skøn Dag blev
Marquis Posa træt af at præke Frihed ved Filip den
2dens Hof for T3’rannens døve Øren, og han jog ham
sin Kaarde gennem Livet - og Prometheus rejste sig
fra sin Klippe og ryddede Olympen, og Faust, som var
sunket i Knæ for Jordaanden, bemægtigede sig hans
Jord og undertvang den med Damp, med Elektricitet,
med metodisk Forskning.
Lad os se, i hvilken Skikkelse vor begyndende poetiske
Literatur første Gang giver sig Form. Denne Skikkelse
er Aladdin. Aladdin er den Lykkelige, som Schiller
har skildret ham i sit Digt Das Glåck, og Aladdin
vil sige Poesiens og Troskyldighedens Ret til at
være og Ret til at sejre. Det er en Poesi om Poesi,
Poesien, som hævder sin egen Ret, Poesien, som ser
sig selv i Spejl og undrende skuer sin egen Skønhed,
Noget hvormed den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
