Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - Emigrantliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emigrantliteraturen
21
tabt sin elektriserende Klang. Selv Chateaubriand, som
politisk og religiøst danner Gruppens yderste Højre og
som med en Part af sine Skrifter tilhører den egenlige
Reaktion, betegner bestandig «Frihed og Ære» som
sit Valgsprog og kan derfor ogsaa ende som politisk
oppositionel. Dobbeltstrømningen spores overalt: hos
ham, hos Sénancour, hos Constant, hos Fru de Stael,
hos Barante, Nodier o. s. v., og det er paa dette
line Vekselforhold mellem Reaktion og Fremskridt,
at jeg fra Begyndelsen af vil gøre opmærksom.
Naar man taler om det 18de Aarhundredes Aand
er det almindelig Voltaires Navn, der kommer En
paa Læben; det er ham, der sammenfatter og i det
almindelige Omdømme forestiller den hele Tidsalder:
forsaavidt Emigranterne fører et Tilbageslag imod
ham, kan de ubetinget siges at betegne Reaktion mod
det foregaaende Aarhundrede. Selv de iblandt dem,
der i Aandsanlæg er nær beslægtede med ham, virker
nødtvungent, det vil sige: tvungne af Tidsaanden,
imod ham, som Constant i sin Bog Om Religionen. Men
der var jo blandt det 18de Aarhundredes Forfattere
en, der stod som Medbejler overfor Voltaire, og der
i Storhed næsten er ham lig, hvis Værker fremdeles
i langt højere Grad end hans peger ud over den
Tidsalder, i hvilken de saa Lyset; ham er det, som
paa mange Punkter beaander Emigrantliteraturen, og
forsaavidt den nedstammer fra Rousseau og tildels
fortsætter Rousseau, kan den siges at fortsætte
det foregaaende Aarhundrede og Revolutionen. Til
Rousseau viser i en overraskende Grad det begyndende
19de Aarhundredes store literære Bevægelser i alle
Hovedlandene tilbage. Fra ham var allerede i det
forrige Hundredaar i Frankrig saa forskelligartede
Aander som Saint-Pierre, Diderot og Robespierre
udgaaede, i Tyskland saa fremragende Genier og
Talenter som Herder, Kant, Fichte, Jacobi, Goethe,
Schiller og Jean Paul; i den nu oprindende Tidsalder
paavirker han bl. A. i Frankrig Chateaubriand, Fru
de Stael og senere George Sand, i Tyskland Tieck,
i England Byron. Medens Voltaire især virker paa
Aanderne i Almindelighed, er Rousseau’s Indflydelse
aldeles overvejende paa de frembringende Talenter,
paa Forfatterne. Skiftevis har efter deres Død hine to
store Mænd paavirket Eftertiden, omtrent indtil vore
Dage, da de begge er fortrængte af Diderot. Voltaire
afgav ved forrige Aarhundredes Slutning Scepteret
til Rousseau; et halvhundrede
Aar efter kommer hans Navn paany til Ære i
Frankrig, og i
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>