Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Emigrantliteraturen
enkelte af dette Lands mest fremragende Skribenter som
Ernest Renan finder man nu den dobbelte Aandsretning
forenet, noget af Rousseau’s Aand sammensmeltet med
noget af Voltaires. Men i Rousseau’s Skrifter alene er
det, at de store fra Udlandet kommende Strømninger,
som ved Aarhundredets Begyndelse bryder ind over
Frankrig, har deres Kildespring, og Rousseau er detv
hvem det skyldes, at den Literatur, som af Franske
frembragtes udenfor Landets Hovedstad eller Grænser,
under al sin Modstand mod den Aand, af hvilken
det uindskrænkede Kejserdømme udgik og båres oppe,
bevarede et Forhold til det 18de Aarhundrede og havde
oprindeligt franske Forudsætninger at støtte sig til.
I
Aaret 1800 bragte det første Digterværk, som bærerj
den nye Tidsalders poetiske Præg. Dets Omfang
var lille, men dets Betydning stor og Indtrykket
mægtigt. Atala vakte en Opsigt og gjorde en Lykke,
som siden Paul et Virginie udkom ikke havde været
nogen fransk Digtning forundt. Det var en Novelle
fra Nordamerikas Heder og vildsomme Skove, den havde
en stærk, besynderlig Krydderduft af den uberørte
Jordbund, paa hvilken Ideen til den var opstaaet; den
havde en fremmed Naturs glødende Farver og en endnu
heftigere Gløden i Lidenskabens Udtryk. Fortællingen
gav et Billede af de vilde Indianeres Liv som Baggrund
for Udmalingen af en tilbagetrængt, men netop derved
overvældende og dræbende Elskovslidenskab. Det Hele
fremhævet ved en Fernis af katolsk Religiøsitet.
Denne Historie om en ung kristen Indianerpiges
Kærlighed og Død blev saa yndet, at dens Hovedpersoner
snart efter paa kolorerede Træsnit bedækkede de
franske Værtshuses Vægge, og at Voksdukker af dem
solgtes ved Paris’s Seine-Bolværker som man ellers der
solgte Voksbilleder af Madonna og Kristus. Paa et af
Forstadsteatrene optraadte Heltinden kostymeret som
Vild med Hanefjer i Haaret, og Varietés-Teatret gav
en Farce, i hvilken en Skoledreng og en Skolepige,
som løb bort for at gifte sig sammen, kun snakkede
om Krokodiller, Storke og Urskove i Atala’s
Stil. Der udkom en Parodi, betitlet Ah, lå, lå!,
i hvilken Novellens lange pragtfulde Beskrivelse
af Missisippi-flodens Bredder var erstattet af en
ligesaa udførlig og vidtløftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
