Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
23
Beskrivelse af en Kartoffelmark: saa paafaldende
syntes det da, at en Forfatter vilde spilde nogle
Sider paa Naturomgivelserne. Men medens Parodier,
Drillerier og Karikaturer saaledes regnede ned over
Digteren, var han ikke derfor at beklage; thi slige
Ting er Navnkundighedens Forbud, og med’ ét Slag var
han fra en Ubekendt bleven en Berømthed af første
Rang. Hans Navn var paa Alles Læber, og det lød
Francois René de Chateaubriand.
Han var født som det yngste af ti Børn i et
gammeladeligt Hus i St. Malo i Bretagne. Faderen var
streng og tør, uselskabelig og tavs, havde kun én
Lidenskab, sit Adelshovmod. Moderen var lille og styg,
urolig og misfornøjet, men i høj Grad guds-frygtig,
Kirkegængerske og Præstebeskytterinde. Sønnen arvede
en Blanding af begges Natur.
Haardt blev han opdraget i et Hjem, hvor efter hans
eget Udtryk Faderen var Tyendets Skræk, Moderen dets
Svøbe, og voksede da op indesluttet og sky, tidligt
fortrolig med Havets Bølgegang og Blæstens Musik,
men aldrig forsonet med Hjemmets Uhygge og Kulde,
et stædigt, tungsindigt og overspændt Barn. Den
ham i Alder nærmeste Søster Lucile, der følte
sig tilsidesat som han, blev hans eneste Ven og
Fortrolige; hun var som han en syg og lidenskabelig
Sjæl, Aar for Aar mere tilbøjelig til som Rousseau
at ane Sammensværgelser imod sig overalt og anse sig
for forfulgt af Alle; i sin Barndom tyede hun til
Broderen, senere til Religionen som Beskytter mod
disse Farer og Trængsler. Hun var først som Broderen
uskøn og sky, blev senere meget smuk, bleg med mørkt
Haar, skøn som en Dødens Engel; hun tilbragte en
stor Del af sit Liv i Klostre, var lidenskabelig i
sin Søsterkærlighed og lidenskabelig katolsk. Hun
havde digteriske Anlæg og synes saavel i Skyhed som
i Overspændthed at have været Broderens kvindelige
Sidestykke. En anden Søster Julie, der i sin Ungdom
levede udelukkende som Verdensdame, endte som Hellig i
gudelig Forsagelse, saa at Retningen mod Katolicismen
synes at have ligget den hele Slægt i Blodet.
Den stærke Tvang, hvori den unge Chateaubriand
holdtes, avlede hos ham en vild Trang til at være
fri og sin egen Herre; den bestandige Opsigt,
hvorunder han sukkede, avlede en altbeherskende
Drift til menneskesky Ensomhed. Ilede han ene ned ad
Herregaardens Trapper eller gik han med sin Bøsse
ensom paa Jagt, følte han alle Lidenskaber koge og
bruse i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
