Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
27
Chateaubriands Erindringer er fulde af den Art Udbrud
om et Navns og et Rys Forgængelighed og Intethed,
som senere er saa hyppige hos Byron. Der er uden
Tvivl en god Del Affektation i disse Udbrud, men
en virkelig Livslede og et stadigt Tungsind røber
sig alligevel i dem. «Da jeg ikke tror paa Noget,
undtagen i Religionen, er jeg mistænksom overfor
Alt . . . Den smaalige og latterlige Side af Tingene
viser sig altid først for mig; i mine Øjne gives der
i Grunden hverken store Genier eller store Genstande
... I Politik har min Overbevisnings Varme aldrig
varet længere end min Tale eller mit Flyveskrift til
Ende . . . Jeg kender ikke i hele Verdenshistorien et
Ry, som kunde friste mig; skulde jeg bukke mig for at
tage den største Hæder i Verden op, naar den laa for
mine Fødder og jeg ved saa lidt kunde tilegne mig den,
saa vilde jeg ikke gøre mig den Ulejlighed. Havde jeg
selv kunnet skabe mig, saa havde jeg maaske gjort mig
til Kvinde af Lidenskab for Kvinderne; eller hvis jeg
havde gjort mig til Mand, havde jeg først skænket mig
Skønhed, dernæst, for at tage mine Forholdsregler mod
Kedsomhed, min værste Fjende, havde jeg nok villet
være en stor Kunstner, men ukendt og alene brugende
mit Talent for mig selv. Fører man Livet tilbage til
dets sande Værd, og frigør man det for al Humbug,
finder man kun to Ting af Værdi, Religion i Forening
med rige Evner og Elskov i Forening med Ungdom, det
vil sige Fremtid og Nutid; Resten er det ikke Umagen
værd at tænke paa .... Udenfor Religionen har jeg
ingen Tro. Hvis jeg havde været Hyrde eller Konge,
hvad skulde jeg da have gjort med mit Scepter eller
min Stav? Jeg var bleven lige træt af Hæder og Geni,
Arbejde og Fritid, Medgang og Modgang. Alt trætter
mig: jeg slæber med Møje min Kedsomhed med mig, altsom
Dagene gaar, og saaledes bortgaber jeg overalt mit Liv
(et j e vals partout båillant må vie)**). Hvormegen
Lidenskab var ikke bleven bort-ødslet paa Fantasterier
og poetiske Drømme, før Chateaubriand naaede til denne
kedsommelige Kedsomhed! I Atala sprudler Lidenskaben
endnu som en varm Kilde, men dens Stænk er som af en
svidende, fortærende Vædske:
Den gamle Indianer Chactas fortæller en ung
Franskmand, hvem Chateaubriand har givet sit andet
Fornavn René, sin Ung-domshistorie. Han er bleven
fangen af en fjendtlig Indianer
*) Mémoires d’Outrc-Tombe I 207, 451, II 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
