Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atala
29
Skranke mellem dig og mig! At tilbringe mit Liv ved
dine Fødder, at tjene dig som Slavinde, at berede
dit Maaltid i en eller anden ukendt Krog af Verden,
det havde været min højeste Lykke; denne Lykke var
jeg saa nær, at jeg kunde røre ved den, og kunde dog
ikke nyde den. Hvilke Planer og Drømme har jeg ikke
undfanget! Der var Øjeblikke, hvor jeg ønskede at være
den eneste levende Skabning paa Jorden foruden dig,
andre, hvori jeg følte en Guddom stanse mig i min
skrækkelige Attraa og ønskede Tilintetgørelse over
denne Guddom, hvis blot jeg, knuget til dit Bryst,
da havde kunnet rulle med dig fra Afgrund til Afgrund
mellem Ruinerne af Gud og Verden!»
Saa overraskende disse Udbrud af hensynsløs Lidenskab
er, og saa nyt som Sceneriet var, der fremhæver dem,
saa føler man dog, at disse Toner og disse Malerier
var lige umulige, hvis Rousseau ikke var gaaet
forud og hvis hans digteriske Forsøg ikke var blevne
fortsatte af en anden større Aand udenfor Frankrig.
II
Det betydeligste Værk, Rousseau som Digter har
frembragt, er La noiwelle Héloise.
Det Nye i denne Bog bestaar for det Første deri, at
det er den, som tager Livet af Galanteriet og dermed
af det tidligere fransk-klassiske Tidsrums Grundsyn
paa Følelserne. Dette Grundsyn var det, at alle ædle
og fine Følelser var Civilisations-Frem-bringelser,
Elskov fremfor alle. Det er klart nok, at en vis
Kultur er fornøden, før en Følelse som Kærlighed kan
opstaa. Før den kvindelige Kjole var til, var der ikke
Kvinder, men kun Hunner, og før der var Kvinder, var
der ingen Kærlighed. Ud fra denne i sig selv rigtige
Tanke var den forud for Rousseau gaaende Tidsalder
kommen til det Resultat, at Alt, hvad der tilhyllede
den nøgne Lidenskab, ret egenlig adlede den og gav
den sit Værd. Jo mere tilsløret og omskrevet, jo mere
forberedt og antydet den var, des mindre raa. Hin
Tids Sæder og hin Tids Literatur var jo et Udslag af
selskabelig Dannelse, og denne Dannelse var kun de
højeste Kreses. Vil man have et literært Eksempel
paa i hvor høj Grad man foretrak en sleben Form og
forædlede Følelser for Natur og Lidenskab, da læse man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
