Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
33
ledes Chateaubriands første Digtning forholder sig
til Rousseau’s berømteste Roman. Først og fremmest
arver Chateaubriand Kærligheden til Naturen. De
stærkt farvede Malerier af Nordamerikas Natur, som
den var paa Ludvig den 14des Tid, har Skildringerne
af Schweizernaturen til Forgængere. Men der er den
Forskel paa Rousseaus og Chateaubriands Landskaber,
at disse sidste er ganske anderledes afhængige af
Helts og Heltindes Sindsstemning. Er der Uvejr
i deres Hjerter, raser Uvejret ogsaa uden om
dem. Personligheden, det enkelte Menneske, smelter
her ganske anderledes end i det 18de Aarhundredes
Literatur sammen med Naturomgivelserne og
gennemtrænger dem med sin Lidenskab og sin Stemning.
Hvad Helt og Heltinde selv angaar, da er de som Vilde
endnu langt fjernere fra Galanteriet, endnu langt mere
Naturmennesker end de Forelskede hos Rousseau. Og
forekommer der end atter og atter en Vending, som
det var umuligt at den røde Mand kunde sige, saa
har ogsaa mange af de erotiske Ytringer et Skær af
de Vildes Folkepoesi, som i det 18de Aarhundrede var
aldeles ukendt i Frankrig. Man læse f. Eks. Krigerens
Kærlighedssang, der begynder med de Ord: «Jeg vil ile
saa stærkt, at jeg, før Dagen naaer Bjergenes Toppe,
kan komme til min hvide Due mellem Skovens Ege. Jeg
har bundet et Halsbaand af Porcelæn om hendes Hals;
dets tre røde Kugler taler om min Elskov, dets tre
violette om min Frygt, dets tre blaa om mit Haab
o. s. v.»
Til Standsforskellem mellem de Elskende hos Rousseau,
der saa godt stemmer med hin revolutionære Tid,
svarer her Reli-gionsforskellen, som i det nye
Aarhundrede ved Reaktionen mod Voltaire faar en ny
Vigtighed, og hermed staar det, som alt antydet,
i Forbindelse, at et katolsk Løfte om at forblive
ugift her spiller samme Rolle som hos Rousseau
det rent sædelige Bud. Her er altsaa Fremgang i
Kolorit, i Personlighedens Udvikling, i Forstaaelse
af en Folkeaand og Race-Ejendommelighed, der ligger
Civilisationen fjernt, men forsætlig Tilbagegang i
Moralens Afløsning ved katolsk Klosterreligiøsitet
og naturfjendsk Forsagen. Lidenskaben hvæsses saa at
sige paa Katolicismens Alter, og den faar, idet den
naturstridigt kues, hin unaturlige Vildhed og Glød,
som bringer Atala, den yndefulde unge Indianerpige,
der saalænge havde holdt sin hedenske Elskers Attraa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
