Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Emigrantliteraturen
varende hver sin Farve. Langt borte øjner
man Montblancs hvide Snespids mellem to mægtige
Alperygge. Henad Aften bliver disse Bjergrygge mørke,
og over dem ses Sneen paa Montblanc glødende som
blege Roser. Det er som om Naturen havde samlet
alle sine Modsætninger her. Selv i den mildeste
Aarstid mærker man, naar man nærmer sig de brusende,
hvidgraa Bjergstrømme, en isnende Kulde. Paa en
eneste Spaseretur føler man i Læ hed Sommer, faa
Skridt videre barsk Efteraar med bidende Vind. Man
gør sig intet Begreb om Luftens kolde Friskhed og
Styrke her. Kun Solen minder om Syden og Stjernernes
stærke Tindren ved Nat. De ligner ikke som i Norden
lyse Punkter paa Himmelhvælvingen, det ser ud som
hang de løse i Luften. Og Luften selv er som var den
et stærkt massivt Legeme, man indaandede.
Sejl da op ad Søen til Vevey! Bag Vevey
Alpeskrænterne med de sydlandske friske Træer
og Vinhaver. Hinsides Søen de mørkeblaa uhyre
Klippemure, der lukker Udsigten ogsaa til Søens
Sider, alvorlige, truende, mens Solen leger med Lys
og Skygge ned ad Bjergskrænterne. Ingen Sø er blaa
som Genfersøen. Sejler man paa en smuk Sommerdag
ned ad den, ligner den blaat Atlask, som skiftende
Farve spiller i Guld. Dette Land er et Feland,
et Drømmeland, hvori mægtige Bjerge kaster deres
sorteblaa Skygger ned i et himmelblaat Vancj, under
en tindrende, straalende Sol, der mætter Luften
med sine Farver. Sejl saa lidt længere op ad Søen
til Montreux! Klippefæstningen Chillon, et Fængsel,
i hvilket Middelalderens barbariske Grusomhed har
samlet alle sine Pinselsredskaber, er opført ude
i Vandet. Dette Vidnesbyrd om vilde, frygtelige
Lidenskaber ligger her i en Natur, som kan kaldes
fortryllet. Her er Søen aaben, Skuet mindre særegent,
Klimaet mere sydlandsk end ved Vevey. Man ser som et
hemmelighedsfuldt Blaalys, i hvilket Himlen, Alperne
og Leman-søen smelter sammen. Gaa saa nogle Skridt
videre til Clarens og stands i hin Kastanielund,
som den Dag idag kaldes Bosquet de Julie! Den ligger
højt oppe paa en Udpynt; fra den ser man Montreux
ligge inde i Bugten lunt og gemt; og kaster man et
Blik omkring sig, vil man forstaa, det var fra dette
Sted, at Naturfølelsen udbredte sig over Europa. Man
staar her i Rousseaus Fødeegn og paa Skuepladsen
for hans Noavelle Héloise. Det var dette Sceneri,
der fortrængte Regentskabstidens.
Dersom vi sammenfatter, kan vi nu med Lethed forfølge,
hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>