Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Emigrantliteraturen
den hele Verden ligge aaben for sig. Det synes paa én
Gang som om Alt var blevet muligt og Ordet Umulighed
havde tabt sin Mening, som om f. Eks. Trommestikken i
Soldatens Haand ved en Række hurtige Forvandlinger
kunde blive til en Marskalk-stav eller til et
Scepter. Men paa samme Tid som Muligheden saaledes
er taget til, er Kraften ikke vokset i tilsvarende
Grad; af de Hundredetusinder, hvem Banen paa en Gang
er bleven aabnet, kan kun én naa det forønskede Maal
–og hvem sikrer Individet at blive denne ene! Den
ubændige Attraa har naturnødvendigt det ubændige
Tungsind i sit Følge. Og til det store rasende
Væddeløb har jo heller ikke Enhver uden Undtagelse
Adgang; alle de, som af en eller anden Grund føler sig
knyttede til den ældre Tingenes Orden, og de finere,
mindre haardhudede Naturer, der hellere drømmer
end handler, finder sig udespærrede, viger tilside
eller udvandrer, og idet de bøjes tilbage i sig selv,
vaagner med Selvbetragtningen en stærkere Selvfølelse
og med den en forøget Evne til at lide. Den højest
udviklede Organisme lider jo mest.
Hertil kommer, at idet hint gamle Samfund sprænges,
viger det gavnlige Tryk fra den Enkelte, der holdt
ham indenfor visse sociale Skranker og hindrede ham i
at tillægge sig et ubegrænset Værd og en ubegrænset
Betydning. Saaledes bliver Selvtilbedelsen mulig
overalt hvor Selvbeherskelsens Kraft ikke er saa
stærk som tidligere Samfundets ordnende Magt. Og
paa samme Tid som Alt er blevet muligt, synes det
som om Alt var blevet tilladt. Al den Magt som den
Enkelte tidligere havde afhændet, som han frivillig
havde overdraget sine Guder og sine Konger, tager
han nu tilbage. Ligesom han ikke mere tager Hatten
af for den forgyldte Vogn, hvis Forgyldning han selv
har betalt, saaledes bøjer han sig ikke mere for
noget Forbud, hvis rent menneskelige Oprindelse
han kan gennemskue. Paa ethvert Forbud har han
et Svar beredt, et Svar, som er et Spørgsmaal, et
frygteligt Spørgsmaal, Begyndelsen til al menneskelig
Kundskab og al menneskelig Frihed, Spørgsmaalet
«Hvorfor*. Saaledes er selv hine Forvildelser af
Fantasien, ved hvilke vi har dvælet, den megen Syslen
med unaturlige Lidenskaber og unaturlig Brøde, kun
et Træk, kun en Forvildelse af Individets saa mægtige
og saa betydningsfulde Hævden af sig selv.
Og Tanken frigøres. Den enkelte myndigblevne
Personlighed føler sig ikke som Led eller Del af et
større Hele, men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
