Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- I. Emigrantliteraturen
- V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Emigrantliteraturen
t
*
tørre Lyd uden nogen Efterdønnen; de lignede
ligesaa mange isolerede Skrig i den almindelige
Tavshed. Saa sank Alt tilbage i den fuldstændige
Stilhed, som om Lyden selv havde ophørt at eksistere,
og som om den Egenskab ved Legemerne at de lyder
og klinger var afskaffet i Altet. Aldrig kendes
Tavsheden i de larmende Dale; det er kun paa de
kolde Højder, at Ubevægeligheden hersker, denne
stadige Højtidelighed, som ingen Tunge kan udtrykke
og som Indbildningskraften ikke naaer. Uden de
Erindringer, Mennesket medbringer fra Sletterne,
vilde han heroppe ikke kunne tro, at der udenfor
ham gaves nogen Bevægelse i Naturen; selve Skyernes
Bevægelse synes ham uforklarlig; ja lige indtil
Taagernes Forandringer synes de ham blivende selv
under Forandringen. Da ethvert nærværende Øjeblik
forekommer ham fæstnet, har han kun Visheden om,
at Minutterne følger paa hinanden, men ingenlunde
Følelsen deraf. Alt synes ham evigt stivnet. Jeg vilde
ønske, jeg havde bevaret sikrere Erindringer om mine
Sansninger i hine stumme Egne; Indbildningskraften kan
i det daglige Liv neppe genkalde sig en Rækkefølge
af Tanker, som alle Omgivelser synes at fornegte og
bortstøde. Men i Saadanne energiske Øjeblikke er man
ikke i Stand til at sysle med den Tid, som kommer,
eller med andre Mennesker, kan ikke nedskrive Notitser
for den og for dem. Man tænker da ikke med Henblik paa
en kunstig Vedtægt eller paa den Ære, man vil høset
for sine Tanker, ja ikke engang med Henblik paa det
almene Vel. Man er mere naturlig, man grubler ikke
for at benytte det nærværende Øjeblik, man kommanderer
ikke sine Ideer, man kræver ikke af sin Aand, at den
skal fordybe sig i et Stof, opdage skjulte Ting, sige
Noget, som ikke før har været sagt. Tanken er ikke
mere aktiv og regelbunden, men passiv og fri. Man
drømmer, man hengiver sig, man er dyb uden Vid,
stor uden Begejstring, energisk uden Vilje.»
Man ser ham, denne Lærling af Jean-Jacques, den
energiske uden Vilje, thi Ordet passer paa Obermann,
siddende ensom i Jean-Jacques’ Natur. René havde
udvidet Kresen af Naturindtrykkene. Istedenfor en
Sø i Schweizeralperne, nogle Lunde og Skovbuketter,
hvormed vi begyndte i La nouvelle Hélolse, gav René og
Atala os de kolossale Urskove, Kæmpefloden Missisippi
og dens Bifloder, den tropiske Natur i dens hele
lysende og skrigende Farvepragt, dens blændende og
duftende Overdaadig-hed. Denne Natur svarer til en
Figur som René. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0070.html
