Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constant
75
det lider til Gengæld under en fuldstændig
Mangel paa Varme og under en gennemgribende Halvhed
i sit Princip.
Dets Grundtanke er følgende: Alle de tidligere
Opfattelser af Religionens Væsen har været
ufuldkomne. En Skole af Forfattere, der betragter
Religionen som ad Fornuftens Vej utilgængelig
for Mennesket og som meddelt én Gang for alle
ved guddommelig Aabenbaring, søger blot at føre
Religionen tilbage til dens oprindelige Form. En
anden Skole, der med Rette er bleven forfærdet over
de Onder, Utaalsomhed og Trosraseri frembringer,
har i Religionen kun set en Vildfarelse og har
søgt at grunde Sædelæren paa en rent jordisk
Grundvold. En tredje har troet at kunne holde en
Mellemvej ved Antagelsen af noget, som den betitler
den naturlige Religion eller Fornuftreligionen,
og som kun bestaar af de reneste Dogmer og de
simpleste Grundbegreber. Men ogsaa denne Skole har
som de to nysnævnte troet, at Mennesket kunde naa den
ubetingede Sandhed og at Sandheden følgelig var en
og uforanderlig; hvem der troede mindre end Skolen,
stemplede den som ugudelig, hvem der troede mere
end den som kirketroende og overtroisk. Constant
vil i Modsætning til alle disse tre Skoler betragte
Religionen som fremskridende, idet han gaar ud
fra, at den religiøse Følelse er en til Grund
liggende Kendsgerning i Menneskesjælen og kun dens
Former forskellige og modtagelige for stedse større
Fuldkommenhed. Man mærker, at han har læst Lessings
Menneskeslægtens Opdragelse; men endnu mere beslægtet
end med Lessing føler han sig dog med sine Samtidige:
Kreuzer og Gorres. Han forstaar eller paaskønner
øjensynligt ikke Lessings fine og dog saa dybe Ironi;
de romantisk-protestantiske Genoprettelsesforsøg
betager ham derimod med Samtidighedens hele Magt
og han tilegner sig af dem Alt, hvad han som
liberal fransk Politiker og omvendt Voltairianer
kan bruge. Han vil ikke paa nogen Maade vide af
den Utaalsomhed og Forfølgelseslyst, der bryder
saa voldsomt frem hos en Lamennais (i Bogen om
Ligegyldigheden for det Religiøse), han vil ikke
vide af en verdslig Pavemagt eller af nogensomhelst
Forening af gejstlig og verdslig Myndighed (som De
Maistre eller Chateaubriand), men han indbilder sig
i «den religiøse Følelse* at have fundet en Art
sjæleligt Grundelement, der ikke paany lader sig
opløse, han mener, at den er uforanderlig og almen,
o: baade udbredt over hele Jorden og hævet over
Forvandling gennem Tiderne - en Anskuelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
