Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Emigrantliteraturen
ikke lader sig forene med en dybere Sjælegranskning
- og det er paa denne Følelse at han grunder sit
hele bibeholdende System. De kildne Spørgsmaal gaar
han, saavidt det er ham muligt, uden om; han vil
f. Eks. ikke afgøre, om Menneskeheden har begyndt med
en vild eller med en paradisisk fuldkommen Tilstand,
og hævder udtrykkeligt, at naar han indleder med
Skildringen af den laveste Fetisjdyrkelse, gør han kun
dette for Ordenens Skyld og vil ikke dermed negte,
at dette ufuldkomne Stade kan have været Følgen
af et Fald; tvertimod, denne Antagelse forekommer
ham sandsynligst. - Faa Bøger er hurtigere blevne
forældede end dette Skrift, og det har nu kun en
historisk Interesse ved den for Tidsalderen, da det
blev udført, typiske Usikkerhed og Halvhed.
I de første Aar af den franske Revolution blev
Constant ansat i Brunsvig som den regerende
Hertugindes Kammerjunker. Han hørte her Revolutionen
omtale med den Blanding af Rædsel og Afsky, der
f. Eks. kommer til Orde i Goethes uheldige Skuespil
Der B år g er g eneral \ men det var ham ikke
vanskeligt at danne sig en selvstændig og fordomsfri
Anskuelse af Revolutionens Betydning. Iøvrigt synes
hans Tid her som senere at have været stærkt optaget
af skiftende Kærlighedsforhold. Han har selv i Spøg
betegnet Sola inconstantia constans (kun stadig i
Ubestandighed) som sit Valgsprog. Han giftede sig -
nok nærmest af Kedsomhed - her i Brunsvig, og lod
sig skille efter Hvedebrødsdagene. Derpaa forelskede
han sig i en Dame, der laa i Skils-misseproces
med sin Mand og vendte for hendes Skyld senere
tilbage til Brunsvig. Hendes Pigenavn var Charlotte
v. Harden-berg og hun blev mange Aar senere Constants
anden Hustru. I Brevene til Fru de Charriére fra dette
Tidsrum viser han sig ligesaa formaalsløs og livstræt
som skarpsindig og aandfuld. Han gør sig lystig over
sine dumme og smaalige Omgivelser, over sig selv, ja
en Tid lang over sin Følelse for sit Hjertes Dame,
indtil han en skøn Dag meddeler, at han vil ophøre
med Spotterier derover, da han ikke anser en saadan
Spot for tilladelig. Et Holdepunkt og Midtpunkt havde
hans Liv endnu ikke fundet.
Da indtraadte i Slutningen af 1794 en afgørende
Vending i Constants Levned. Han lærte Fru de Stael
at kende, og det viste sig, at af disse to Aander
var ingen i Stand til at frembringe det Højeste, den
formaaede, uden ved den andens Befrugtning. Benjamin
Constant var da 27, Fru de Stael 28 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
