Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constant
77
gammel. Han var lige ankommen til Paris, hvorhen hans
Ærgerrighed længe havde kaldt ham, men som han nu for
første Gang saa og hvor han indførtes i adskillige af
de første Krese, hos Fru Tallien, Fru de Beauharnais
og Fru de Stael. Han gjorde sig bemærket baade ved
sin Skønhed og sine overlegne Evner. Med sin friske
Hudfarve og sit lange ryse Haar lignede han en ung
Nordbo, men hans Vid var klart og ganske fransk og
hans Dannelse alment europæisk. Han gjorde et Indtryk
paa Frankrigs da mest begavede Kvinde, som aldrig
nogensinde blev udslettet, selv da Livsforholdene
fjernede dem mest fra hinanden, og snart var det
ingen Hemmelighed mere, at Fru de Staéls Beundring var
gledet over i lidenskabelig Kærlighed. Hun meddelte
den unge tilkommende Statsmand sin Tillid til den
politiske Frihed, sin Begejstring for den Enkeltes
Rettigheder og en Forfatning, der sikrede dem, og
gennem et luende Pust fra hendes Ildhu besjæledes han
af hendes Foretagelsesaand og hendes Tro paa Ordets
og Handlingens Magt til trods alle Skæbne-Teorier at
gribe ind i Virkeligheden og omforme den. Til Gengæld
synes Forholdet til ham ved at bringe hende paa Kant
med Samfundet at have beriget hende med Hovedsummen
af de Lidenskaber, Følelser og stridbare Tanker,
der udgør Kærnen i hendes digteriske Frembringelser.
I Fru de Staéls Hus traf Constant en Hærskare af
fremmede Diplomater, misfornøjede Bladskrivere og
plansmeddende Kvinder, der i første Øjeblik indtog
ham mod Konventet. Snart dannede han sig imidlertid
sin Overbevisning, han gendrev selv sine første
Bladartikler og sluttede sig, mere radikal end sin
Veninde, til «Patrioternes* Parti imod de saakaldte
Moderate, hos hvem han intet Maadehold fandt. 1795
tilbragte han efter Indbydelse af Fru de Stael paa
hendes Gods Coppet i Schweiz; Aaret efter skilte hun
sig fra sin Mand.
Da i 1799 Bonaparte som Førstekonsul gav Frankrig
en Forfatning, i hvilken en svag Skinfrihed skulde
skjule Eneherredømmet, udnævnte han Constant, der
tidligere havde været blandt hans varme Beundrere,
til Medlem af Tribunatet. I denne Egenskab førte
Constant med nogle faa Meningsfæller den hæderfulde
Kamp mod Bonapartes Enevolds-Planer, der henledede
hele Europas Øjne paa ham og som vakte den heftigste
Forbitrelse hos Førstekonsulen. I Aaret 1802 sagde
denne om Constant og hans Venner de bekendte Ord om
de fem eller seks Metafysikere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
