Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constant
81
ganske udenfor Planen; thi snart fristedes man
til at gribe helt nyt Materiale, som man blandede
med det gamle for at give Bygningen Fasthed,
snart stod man i Begreb med helt at opgive det
utaknemmelige Arbejde, man havde for, og gav da i
Fortvivlelse de genopførte skøre Mure et Spark, saa
Stenene sprang imellem hverandre. Ingen Gruppe af
samfundsbevarende Forfattere har vel nogensinde ført
en mere lidenskabelig Polemik mod Samfundet, saaledes
som det er ordnet paa det Nedarvedes Grund, end netop
Emigrantliteraturens. En Anklage mod Samfundet er da
ogsaa det egenlige Livsprincip i Benjamin Constant’s
Roman Adolphe.
Adolphe er en Kærlighedshistorie, der ved sin
Fremstilling af Forholdet mellem Samfundet og
Individet danner det fuldstændige Modstykke til
Werther. I Werther stiller ydre og derved ogsaa
indre Hindringer sig i Vejen for Foreningen af
et sammenhørende Par. I Adolphe tvinger ydre og
derigennem ogsaa indre Hindringer to Væsener, der er
forenede, fra hinanden. Werther fremstiller Samfundets
og allerede indgaaede sociale Forpligtelsers Magt til
at forhindre en erotisk Forening. Adolphe skildrer
Samfundets og den offenlige Menings Magt til at
opløse personlige Forpligtelser og splitte et længe
bestaaende Kærlighedsforhold. Begge Bøger i Forening
giver et dobbeltsidigt Billede af Samfundspavens Magt
til at binde og løse. Men medens Werther er typisk for
hin førrevolutionære, kraftigt fremstormende Slægt,
som dens Digter tilhørte, svarer Adolphe nøje til
det nye Aarhundredes første franske Generation.
Adolphe fremstiller ikke, som tidligere
Kærlighedshistorier, Elskoven alene i dens første
Opvaagnen i skuffende Forhaab-ningers Morgenrøde,
men den leverer dens hele Levnedsløb, skildrer dens
Vækst, dens Styrke, dens Hensygnen, dens Død, ja den
forfølger den over paa den anden Side af Graven, og
viser, til hvilke Følelser den forvandles. Saaledes
er Adolphe mere endnu end René Historien om dm
Enkeltes Udrivelse af en Vildfarelse og Fremstilling
af Skuffelsens Kval. Det er selve Livets Blomst,
som her bliver berøvet sine Blade, et for et, og
paa det Omhyggeligste botaniseret. Ogsaa i denne
Henseende danner Bogen den skarpeste Modsætning til
Werther. I Sammenligning med den er Werther naiv. Det
er den Blomst, hvis Duft bliver en dræbende Gift
for Werther, som Adolphe koldblodigt piller fra
hinanden. - Kostymet er endnu engang skiftet; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
