Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolphe
83
Valg slægtskaberne har han studeret den
hemmelighedsfulde og uimodstaaelige Tiltrækning
og Frastødning, hvoraf Sjælenes indbyrdes Forhold
bestemmes, ligesom Stoffernes i Kemien. Denne Bog
indeholder en Slags naturfilosofisk Betragtning af
Lidenskaben; Goethe efterviser dens Opstaaen, dens
magiske Magt som dunkel Naturkraft, dens Grunden i
vor Sjæls ubevidste Dybder.
Der var da gjort et Forsøg paa at forstaa
Tiltrækningen som Elskov, idet den var fremstilt
jævnsides med Tiltrækningen som den forefindes
udenfor Menneskeverdenen; men der var endnu et Skridt
at gøre. Man havde indfattet Elskoven i en stor
Samstilling; det næste Skridt var at man gav sig til
at opløse den selv. Dette Hverv tilfaldt hin grublende
og oprevne Slægt. Hvor forskelligt man end hidtil
havde opfattet Kærligheden, dens Aarsager og dens
Følger, om én Ting havde man været enig, nemlig om at
tage Følelsen som noget Givet, noget, man vidste hvad
var, det vil sige, som noget Enkelt. Først nu begyndte
man at betragte den som noget Sammensat og forsøgsvis
at opløse den i sine Elementer. I Adolphe og i hele
den Literatur, som slutter sig til denne Bog, er nøje
agtet paa hvor-mange Dele, hvormange Gran af Venskab,
af Hengivenhed, af Forfængelighed, af Ærgerrighed,
af Beundring, af Agtelse, af sanselig Tiltrækning, af
Haab, af Indbildning, af Skuffelse, af Had, af Lede,
af Begejstring, af forstandig Beregning o. s. v.,
der for hver af de to Parters Vedkommende er i det
blandede Sammensatte, de benævner deres Kærlighed. Ved
en saadan Opløsning af Følelsen tabte den sit
overnaturlige Præg og ophørte at forgudes. Istedenfor
dens Poesi fik man dens Psykologi. Det gik som naar
man retter Kikkerten paa en Stjerne, dens Straaler
forsvinder, man ser blot det astronomiske Legeme; men
hvor man før i den lysende Fuldmaane kun saa en blank
og skinnende Skive med et altid uforandret Aasyn,
der øjner man nu en Mangfoldighed af Bjerge og Dale.
I det Øjeblik man virkelig vilde forstaa Følelsen,
fæstedes Opmærksomheden nødvendigvis langt mindre
paa dens første Opvaagnen, som alle Jordens Digtere
fra Arildstid havde besunget og forgudet, end paa,
hvad der senere hændte, dens Varighed, dens Ophør. I
de Tragedier, som hos de forskellige Folkeslag
er ligesom dette Folks Hymner til Kærligheden,
følger de Eiskendes Død hurtigt paa Elskovens første
Blomstring. Bomeo ser Julie,
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
