Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Stael
99
siden Renæssancens Tid behandlede det Spørgsmaal om
den antike eller moderne Literatur stod højest. Det
er samme Problem, der meget kort efter dukkede op
i Chateaubriands Bog om Kristendommens Aand. Fru de
Stael erklærer sig ligesom senere Chateaubriand for
de moderne Literaturer. Men Aarsagen er forskellig:
han udleder deres Fortrin fremfor den antike af den
Omstændighed, at de behandler kristelige Æmner, som
Oldtidens Forfattere Intet kendte til; hun støtter de
nyere Litera-turers Overlegenhed paa den fremskridende
Civilisation. Hun tror paa Menneskehedens Evne til
Forbedring, paa Samfundsindretningernes langsomme
Fuldkommengørelse, og hun bygger herpaa Forvisningen
orn, at Literaturerne vil komme til at indeholde
en stedse større Skat af Erfaring og Indsigt. Om en
grundig og planfølgende Literaturpsykologi er der paa
dette Udviklingstrin ikke Tale hos hende; hun undtager
f. Eks. uden videre Indbildningskraften fra de Evner,
der kan udvikles, fordi hun trods alt sit Sværmeri
for Ossian ikke vil negte, at Homer indeholder en
langt rigere Poesi end han. Men Bogens Fortjeneste
beror heller ikke paa hvad den godtgør, men paa
hvad den kæmper for og varsler om, Nødvendigheden
af en ny Digtning, en ny Fornuftvidenskab og en ny
Religion. Hun henleder Opmærksomheden paa de nordiske
Literaturer, den engelske, den tyske, de islandske
Sagaer og de gamle skandinaviske Heltedigte. Ossian er
hende dog Hovedtypen paa det poetisk Storladne i den
nordiske Digtning. Hun elsker dens Alvor og Tungsind;
thi, siger hun, «den melankolske Poesi er den Poesi
som mest stemmer med Filosofien.**) Hvad særligt
Tyskerne angaar, skriver hun: «Den betydeligste Bog,
de Tyske besidder, og den eneste, de kan stille op
imod de andre Sprogs Mesterværker, det er Werther. Da
man kalder den en Roman, véd mange Mennesker ikke,
at den er et helt Værk .... Man har villet bebrejde
Werthers Forfatter, at han har ladet Helten lide
andre Kvaler end dem, der følger af hans Kærlighed, at
han har ladet ham føle en saa levende Smerte over en
Ydmygelse og en saa dyb Harme over Stands-Uligheden,
der foraarsager denne Ydmygelse; men det er efter
min Mening et af de genialeste Træk i dette Værk.»
Hendes egenlige Grundtanke i Bogen er den, at fri
Samfunds-
**) De la Utératnre 257. Paris 1820.
O. Brandes: Samlede Skrifter. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
