Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Emigrantliteraturen
altid er ladet til Mundingen med Kirketroens vaade
Krudt og Indskrænkethedens Papirkugler.
Medens Bogens Samtid i høje Toner priste dens Form og
Forfatterindens digteriske Evne for desbedre at kunne
nedsætte Skriftets Livsanskuelse og værdifulde Øjemed,
har en moderne Kritiker kun lidet Godt at sige om den
løse og brede Kunstform, som Bogen har tilfælles med
de allerfleste Romaner i Breve; til Gengæld holder
dens Ideer ogsaa nutildags stik, ja er end ikke i
alle europæiske Lande trængte fuldt igennem, skønt
Aarhundrede! har stræbt at virkeliggøre dem i stedse
fuldere Omfang.
Den Brydning mellem Individet og Samfundet,
som fremstilles i Delphine., er ganske i
Emigrantliteraturens Aand. Saavel det dristige
Opsving som den Forsagelse, hvormed den Enkeltes Kamp
fremstilles som frugtesløs, er gennemgaaende i denne
Gruppe af Skrifter. Opsvinget er i dette Tilfælde et
begejstret og fortvivlet Forsøg paa at fastholde en af
Revolutionens Erobringer i det Øjeblik den bliver den
ny Tid fravristet af Reaktionen. Forsagelsen følger,
fordi alle Sjæle med Vemod føler, at ingen Indsigelse
kan nytte, og at den tilbagegaaende Bevægelse, som
begynder, maa naa sit Maal og sit Overmaal, før en
bedre Tingenes Tilstand kan ventes. Hvad formaaede
en Kvindes Roman mod en Enevoldsherskers Pagt med en
Pave!
Den «Kamp mod Samfundet*, hun skildrer, er imidlertid
langt mindre en Kamp mod den givne Stats- eller
Retsorden end mod den Sammenfiltring af Vedtægter
og Anskuelser, gamle og nye, forældede og naturlige,
urimelige og fornuftige, skadelige og gavnlige imellem
hverandre, som sammensmeltede til en sammenhængende
og tilsyneladende ensartet Masse udgør det Stof,
hvoraf den offenlige Mening bestaar. Ligesom den
saakaldte «sunde Menneskeforstand», der gerne rejser
sig mod enhver ny Filosofi, til enhver Tid for en
stor Del kun er en størknet Rest af tidligere Tiders
Filosofi, saaledes er Samfundsregelen og den til denne
svarende Samfundsdom, der i enhver Tidsalder møder
nye Anskuelser fjendtligt, for en stor Del bygget paa
Anskuelser, der i tidligere Tider møjsomt blev hævdede
trods den dagældende Samfundsmenings Modstand. Hvad
der først var en selverhvervet levende Antagelse
stivner efterhaanden til et Tankelig. Samfunds-reglen
er almen, ens for Alle og som alt Almindeligt fordrer
den utallige Ofre. Hvor særegent end den Enkelte
er beskaffen, den behandler ham som alle de andre;
det geniale Individ er over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
