Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Stael
113
nordfranske Havne hende forbudne. En Tid lang tumlede
hun med den Tanke at gaa ombord paa et fransk Skib,
der sejlede til Amerika, da der saa var en Mulighed
for, at Skibet paa Vejen kund£ blive taget af
Englænderne. Men denne Plan var dog for æventyrlig,
og hun tyede overvældet og sorgfuld paany til Coppet.
Her ventede nye Forfølgelser af de forskelligste
Arter hende. I Kraft af den første Befaling, som
Genferpræfekten modtog, betydede han hendes to Sønner,
at det var ogsaa dem forbudt nogensinde at vende
tilbage til Frankrig, og det blot fordi de havde
gjort et frugtesløst Forsøg paa at opnaa en Audiens
hos Napoleon til Bedste for deres Moder. Faa Dage
efter modtog Fru de Stael et Brev fra Præfekten, i
hvilket denne i Politiministerens Navn afkrævede hende
Korrekturerne paa Bogen Om Tyskland, da man gennem
Spejdere havde erfaret, at en Korrektur maatte være i
Behold og det ikke var Meningen at nøjes med den halve
Forholdsregel at ødelægge det allerede Trykte, men
at tilintetgøre Arbejdet sporløst for at umuliggøre
enhver senere Trykning. Forfatterinden svarede,
at hin Korrektur allerede var sendt til Udlandet,
men at hun gerne vilde forpligte sig til ikke mere at
lade Noget trykke paa det europæiske Fastland. «Jeg
havde, tilføjer hun i sin Bog Dix années d’exil,
ingen stor Fortjeneste af at love det, da naturligvis
ingen Regering paa Fastlandet vilde lade en Bog,
som var forbudt af Kejseren, udkomme i sit Land.»
Kort derefter blev Præfekten i Genf, Barante, Faderen
til den bekendte Literærhistoriker, afsat, fordi man
fandt, at han var gaaet for lemfældigt tilværks mod
Fru de Stael. Hendes Søn blev syg, og hun ledsagede
ham efter Lægernes Raad til Badet Aix i Savoien,
der vel ligger en Snes Mil fra Coppet. Neppe var hun
ankommen dertil før hun blev indhentet af et Ilbud fra
Præfekten i Mont-Blanc-Departementet, der ikke blot
forbød hende under nogetsomhelst Paaskud at besøge
Nabolandene, men endog at rejse i selve Schweiz og
overhovedet nogensinde at fjerne sig mere end to Mile
fra Coppet. Og ikke nok med, at man forvandlede hendes
Ophold paa sit Gods til en Fængsling, man sørgede
ogsaa for, at hun skulde komme til at lide ikke blot
under Frihedstabet, men under selve Fængsels-livets
Kval: Ensomheden, dobbelt pinlig for en saa afgiort
selskabelig Natur. Schlegel, som i 8 Aar havde boet
i hendes Hus som Børnenes Opdrager, fik Befaling til
at forlade Coppet, under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
