Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Emigrantliteraturen
Det var hendes Plan at rejse til Konstantinopel
og Grækenland for at faa de rette Lokalfarver til
et Digt Richard Løvehjerte, som foresvævede hende
og som Byrons Optræden synes at have givet hende
Ideen til; det skulde, sagde hun, blive en Lara,
hvori Byrons ikke vilde være til at genkende. Men
Frygten for, at hendes unge Datter og Rocca ikke
skulde kunne udholde Rejsens Strabadser bevægede
hende til at ty til Stockholm. Der fornyede hun
sit Venskab med Bernadette; der traf hun Schlegel,
hvem Bernadette havde adlet og udnævnt til sin
Privatsekretær. Gennem Schlegel gjorde Carl Johan
ogsaa Con-stants Bekendtskab, søgte - iøvrigt uden
Held - at vinde ham for sine ærgerrige Planer med
Hensyn til den franske Trone og udnævnte ham foreløbig
til Ridder af Nordstjernen. Fru de Stael var mindre
klarsynet overfor Bernadottes Karakter end Constant;
hun omtaler ham altid med Varme; det fælles Had til
Napoleon var vel her et forenende Element. Dette
Had forstummede dog hos hende fra det Øjeblik af,
da de forenede Hære rykkede imod Frankrig; hun
jamrer over at være nødsaget til at ønske Napoleon
Held, men hun kan ikke mere skille hans Sag fra
Frankrigs. Mere karakterfast end Constant afslog hun
i de hundrede Dage de Tilnærmelsesforsøg, Napoleon
gjorde overfor hende. Hun oplevede hans endelige
Fald; hun saa med Sorg Bourbonerne vende tilbage som
værre Frihedsfjender end Selvherskeren, de fulgte;
hun samledes endnu engang med Constant i Paris i
Aaret 1816 og udaandede Aaret efter.
Denne korte Oversigt over den betydelige Kvindes
Levned og Livskamp i hendes modnere Tid er et
tilstrækkeligt Grundlag til at fuldstændiggøre
Forestillingen om hendes Væsen som Menneske og
Skribent. Medfødt Hjertelighed og medfødt Vid var
hendes oprindelige Gaver; en Hjertelighed, der steg
til menneskekærligt Alsind, og et Vid, der udviklede
sig til genial Modtagelighed og Fremstillingsevne.
Hun havde nogle af det 18de Aarhundredes
Ejendommeligheder i meget høj Grad: det stærke Hang
til Selskabelighed, den overvejende Tilbøjelighed og
Evne til Samtale. Medens George Sand, det nittende
Aarhundredes store Forfatterinde, sad sluttet og stum
i Selskab med Andre og kun aabnede sin Personligheds
Kilder, naar hun skrev, var Fru de Stael en livfuld
Im-provisatrice. Hendes Evne var den at elektrisere,
hendes Ord skød sig som Lysstrømme hen over
Genstanden, hvorom hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
