Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Stael
119
.
Konsulatet blev landsforvist af det Diktatur,
som Friheden var udmundet i. Men det er intet
Under, at et Slør, vævet af Vemod og Tungsind,
tidligt udbredte sig over hendes livlige Sind. Til
Talleyrand, hvis Navn hun i sine Velmagtsdage havde
faaet slettet af Forvisningslisten, men som var
for utaknemmelig til senere at forsøge paa Gengæld,
skriver hun i Slutningen af et Brev: ^Farvel, er De
lykkelig? trænger De med en saa overlegen Aand ikke
ned til Grunden af Alt, det vil sige til Ulykken?*
og i Corinna lader hun Heltinden sige, hvad hun selv
ofte sagde: «Af alle de Evner, jeg har modtaget af
Naturen, er Evnen til at lide den eneste, jeg har
udviklet helt.»
Hun naaede imidlertid, aandeligt sund som hun var,
l Aarenes Løb til et lysere Livssyn. En kvindelig
Slægtning af hende, der har kendt hende nøje,
skriver herom: ^Maaske var der en Tid, da Livet,
Døden, Melankolien, den lidenskabelige Selvopofrelse
spillede en altfor stor Rolle i hendes Samtaler. Men
da disse Udtryk som en Smitte udbredte sig i hele
hendes Kres, ja endog var nær ved at blive Talemaader
blandt Tyendet, fik hun en dødelig Lede ved dem.»*)
Hun formaaede at arbejde sig ud af det Aandsstade,
paa hvilket saa mange af hendes franske Samtidige
blev staaende.
Og dette var overhovedet et Grundtræk hos hende; hun
udviklede sig kritisk i det 19de Aarhundredes Aand og
Retning. Hun var oprindeligt et rent Pariserbarn uden
nogen levende Sans for Naturskønhed. Da man efter
hendes første Flugt fra Paris første Gang .viste
hende Genfersøen, udbrød hun i sin Hjemve: «Hvor
meget smukkere var ikke Rendestenen i Rue de Bac!»
Og ikke mange Aar efter skildrede hun med de varmeste
Farver i Corinna Italiens Natur. Hun var fra først
af helt forelsket i Paris, der i hendes Øjne atter
var Civilisationen. Og det blev hende, der før nogen
Anden gav Franskmændene Blik for de andre europæiske
Folkeslags Ejendommeligheder, og Fortrin. Thi hun
besad den egenlige kritiske Begavelse, den: uafbrudt
at udvide sin Aand, forøge sin Modtagelighed,
tilintetgøre sine Fordomme i Væksten og saaledes
stadig holde sig redebon til at forstaa.
Deri laa den Tiltrækning; hun udøvede, og deri laa
det, at
*) Mme Necker de Saussure: Notice sur le caractere
et les écrits de Mme de Stael. S. 358.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
