Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp mod Nationalfordomme
137
af de smukkeste og hyppigste franske Dyder. Man
vurderer ikke en Skikkelse som denne, før man atter
og atter har betænkt, hvilket Mod der udfordredes for
ind i en Kres af Udlændige at stille som det franske
Folks eneste og afgjorte Repræsentant en Person, hvis
Indskrænkethed er saa stor som Erfeuils. Erfeuil er en
ung fransk Emigrant, der under Krigen har kæmpet med
glimrende Tapperhed, som har baaret Statens Inddragen
af hans store Formue ikke blot med Sindsro men med et
let og muntert Sind, og som med sjælden Opofrelse har
plejet og ernæret sin Opdrager, en gammel Onkel, der
udvandrede ligesom han og vilde været hjælpeløs uden
ham - kort sagt han har et Grundlag af Ridderlighed og
Evne til Selvopofrelse i sit Sind. Naar man ser ham,
er man imidlertid næsten ikke i Stand til at tro,
at han har oplevet og udstaaet saa meget, thi han
synes formelig at have glemt hvad der er hændt ham
og taler med et beundringsværdigt Letsind om den
Modgang, han har lidt, og med et ligesaa stort men
mindre beundringsværdigt Letsind om alle andre Æmner.
Oswald træffer ham i Tyskland, hvor han er nær ved
at kede sig til Døde; han har boet der flere Aar,
men det er aldrig faldet ham ind at lære et Ord
af Sproget. Han agter sig til Italien, men gør sig
ingen Forventninger om den Morskab, dette Land kan
byde ham; han véd, at enhver fransk Provinsby har
et behageligere Selskabsliv og et bedre Teater end
Rom. «Er det ikke Deres Agt at lære Italiensk?»
spørger Oswald ham. «Nej, svarer han, det ligger
ikke i min Studieplan» og hans Mine er ved dette
Svar saa alvorlig, som var dette en Beslutning,
han af de allervægtigste Bevæggrunde har taget. Han
værdiger da heller ikke senere i Italien Naturen
et Blik. Hverken Genstande eller Følelser drejer
hans Samtale sig om. Den svæver mellem Grubleri og
Anskuelse som mellem to Poler, den ikke berører, og
kun de selskabelige Forhold afgiver dens Æmner. Den
bevæger sig igennem Anekdoter og Ordspil om en
uendelig Mængde Fortælleren bekendte Personer og er i
sit inderste Væsen at betegne som det gode Selskabs
Bysladder. Erfeuils underlige Blanding af Mod og
Overfladiskhed fortmdrer Oswald. Dennes Ringeagt for
Ulykker og Farer vilde have forekommet ham stor, hvis
den havde kostet mere Anstrengelse, og heltemodig,
hvis den ikke var udsprungen af de samme Egenskaber,
der sætter ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
