Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp mod protestantiske fordomme
lol
værdige Blikke og samlet Sind at beskue det i
Religionens Tjeneste udførte kunstneriske Arbejd.
Naar da, som det nutildags sker i Italien, den
katolske Tro svinder bort af den katolske Kirke,
naar Inkvisition og Fanatisme bliver til Sagn,
naar det stygge Dyr i Sneglehuset dør, da staar
endnu Skallen dejligt snoet tilbage. Der bliver
dog staaende pragtfulde Kirker, Statuer, Malerier
i Tusindtal; der bliver dog altid Michelangelo’s
sixtinske Kapel og Rafaels sixtinske Madonna, og
Kirker som Peterskirken eller Domerne i Milano,
Siena, Pisa. Protestantismen derimod har vist sig
magtesløs til at frembringe en religiøs Arkitektur og
har, selv efter at Billedstormeriets Tid er glemt,
ene og alene i Rembrandts Geni lagt Evne for Dagen
til at give sit religiøse Indhold malerisk Form.
Det er da bestandig Katolicismens Parti, som Corinna,
den kunstelskende Digterinde, tager overfor den
protestantiske Oswald, og det var nødvendigt at
dvæle noget ved dette Punkt, fordi vi her staar ved
det andet Hovedpunkt, hvor Paavirkninger! paa Fru
de Stael af hendes tyske Omgangskres kan spores,
og hvor man atter kan fornemme Pustet, men denne
Gang stærkere, af den sig nærmende romantiske Aand
med dens Lede ved Protestantismen som fantasiløs og
kunstløs, tør og kold, og med dens stedse stigende
Kærlighed til Katolicismen, hvis Skønhedsside, hvis
nære og varme Forhold til Fantasilivet og Kunsten i
dette Aarhundredes Begyndelse efter Oplysningstidens
Forstandsprosa gav den et ikke ventet Opsving. Man
vender her paa den mest iøjnefaldende Maade Braadden
mod det 18de Aarhundredes Frankrig, der med Voltaire
i Spidsen havde forfulgt og forhaanet Katolicismen,
og som uden nogen Kærlighed til den protestantiske
Kirketro dog altid havde ytret en tydelig Forkærlighed
for Protestantismen med dens Uafhængighed af
Pavemagten, dens gifte Præster og dens Uvilje mod
Munkelivets virkelige eller foregivne Afholdenhed.
XII
Der er endnu et Punkt, paa hvilket denne Bog om
Italien røber en dyb germansk Paavirkning og hvor
Overgangen spores fra den frugtbare Stemning, af
hvilken Corinna udgik, til den, som frembragte Bogen
Om Tyskland. Det er den kunstneriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>