Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Emigrantliteraturen
begejstrede Afhandling om den gotiske Bygningskunst,
vendte han selv med et heftigt Omslag Gotiken og
Lidenskabeligheden Ryggen, og idet han nu vender
tilbage til Grækerne, er det deres Ro og deres
Klarhed, Grækenlands simple Harmonier og sunde
Fornuft, der betager ham. Hvad der hos Grækerne selv
var lidenskabeligt, farverigt eller virkelighedstro,
skødes tilside af ham og toges ikke med. Hvad der hos
dem var folkeligt, burlesk, .effektfuldt, blev kun i
hans allegoriske Farcer som Den klassiske Valborgsnat
i Faust ikke fjernet. Hvad der hos Grækerne endelig
var vildt bakkantisk eller natlig mystisk havde han
intet Øje aabent for.
Med en stigende Uvilje mod Kristendommen, der
især giver sig Luft i de venezianske Epigrammer,
forener sig en saa yderligt gaaende Uvilje mod
Gotiken og den hele kristelige Kunst, at Goethe
f. Eks. paa et Sted som Assisi, der er saa rigt paa
de berømteste kristelige Minder, end ikke besøgte den
hellige Fran-cesco’s dejlige Kirke, men udelukkende
fordybede sig i Beskuelsen af Minervatemplets lidet
betydende antike Ruiner. I denne Sindstilstand var
det, at han skrev sin Ifigenia} det Værk, der kan
betragtes som Typen for hele den germansk-gotiske
Stammes Genfødelse af Antiken. I dette Værk,
der indtager en saa fremtrædende Plads i dette
Aarhundredes Kunstanskuelse, at det baade for den
tyske Æstetik under Hegel og for den franske Æstetik
under Taine staar som en Art Mønsterkunstværk,
i Rang med hvilket Hegel kun sætter Sofokles’s
Antigone, i dette Værk raader den samme Aand som
i alle Schiller’s helleniserende Digte Die Gotter
Griechenlands, Die Kunstler, Die Ideale, Das Ideal
und das Leben. Man var ikke langt fra at forestille
sig Grækernes Liv skildret ved denne Schiller’ske
Betegnelse for Gudernes Liv:
Ewig klar und spiegelrein und eben Fliesst das
zephyrleichte Leben Im Olymp den Seligen dallin.
Det er denne aldeles ensidige Opfattelse af Antiken,
som udvikler sig af den i Gotter, Helden und Wieland
og som førte Goethe til homeriske Digtninge som
Achillels. Det er endelig denne Aand som genfindes
hos Thorvaldsen. Hans Forhold til Antiken, der
beherskes af de samme ledende Ideer, frembyder en
næsten jævnsides Bevægelse. I nogle af hans ældste
Basrelieffer som Achilles og Brise’is f. Eks. findes
en lignende djærvere Holdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
