Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny Betragtning af Antiken
159
Basrelief, naar man f. Eks. sammenligner
Medaillon’erne fra Christiansborg Slot med
Parthenons-Metoperne, eller naar man, som i Museet i
Neapel, ser et Basrelief fra den friskeste, græske Tid
anbragt ved Siden af Thorvaldsens skønneste Basrelief,
hans Nat.
Thorvaldsens Nat er kun Natten, hvori der soves,
Natte-stilheden. Thi Natten, som en Græker vilde
tænke sig den, Natten, hvori der elskes, og Natten,
hvori der myrdes, Natten, som skjuler alle Vellyster
og alle Forbrydelser under sin Raabe, denne Nat er
det ikke. Det er den milde Sommernat paa Landet. Og
denne idylliske Aand og lifligt fredelige Stemning er
nærmest det ejendommeligt Danske i denne Frembringelse
af de nordiske Stammers Genopliven af Antiken. Den
særegne landlige Skønhed, der er udbredt over denne
yndige Skikkelse er lige saa dansk som den strenge
Værdighed og Højhed hos Goethes Ifigenia er tysk.
Thorvaldsens Genfrembringen af Antiken er overhovedet,
ligesom Goethes, Udtryk for en Reaktion mod den
fransk-italienske Barokstil, men for en trods al
dens Berettigelse ikke frugtbar Reaktion. Thi selv
hvor Rokoko-Stilen er mest urimelig, har den dog
det Fortrin, at den fremfor Alt ikke vil gentage det
(ramle, ikke gøre det om, som én Gang er gjort, men at
den, ofte grimt og forvredent, men i Reglen heftigt,
personligt, ildfuldt, vil hitte paa noget Nyt, hitte
paa Noget selv. Derfor er Bernini trods sine Synder
mod Sandhed og Skønhed stor i sine bedste Værker som
Den hellige Therese i Santa Maria della Vittoria
i Rom og i sin San Benedetto i Subiaco, saa stor,
at man begriber den Begejstring, han vakte, og at
han langt overstraaler mangen moderne Billedhugger,
der aldrig frembringer noget Forvredent, men heller
aldrig noget Originalt.
Thorvaldsen afbrød med en voldsom Tilbagevenden
til det Antike Kunstens hele Udvikling siden
Grækernes Tid. Man kan umuligt se paa hans Kunst,
at der nogensinde har levet en Billedhugger som hed
Michelangelo. Men hvad Thorvaldsen følte sig beslægtet
med i Antiken, var det Samme, der tiltrak den ældre
Goethe: dens blide Ro og stille Højhed.
Man kan da dele Fru de Staéls og Romantikernes
Anskuelse, at den antikiserende Stil i moderne Kunst,
(dette Foster af en Utilbøjelighed til at være sig
selv, det vil sige moderne, og af en Bestræbelse for
at være det Umulige, det vil sige antik) i og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
