Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Tyskland
169
maatte nødvendigvis give Signalet til
Modstand. Antiken var saa streng; man længtes efter
noget Farvet og Broget. Antiken var saa plastisk; man
længtes efter noget Inderligt og Musikalsk. Antiken
var saa græsk, saa kold, saa fremmed, hvem kunde
udholde at læse Gothes Achilleis eller Schillers
Die Braat von Messina med dens højtidelige antike
Kor! Havde man da ikke selv en Fortid? Man længtes
efter noget Hjemligt, noget Tysk.
Antiken var saa aristokratisk, og man havde drevet
sit Sværmeri for det Klassiske saa vidt, at man
paany havde bragt den gamle Hofpoesi fra Ludvig
den 14des Tid til Ære, men burde Kunsten ikke være
for alle Klasser, burde den ikke sammensmelte Høje
og Ringe? Man vilde have noget Enfoldigt, noget
Folkeligt.
Den klassiske Bestræbelse var endelig saa ædru:
Lessings lyse Fornuftreligion var i Boghandler
Nicolais Hænder bleven til den samme tlade
Forstandsanvendelse som i Slutningen af det forrige
Aarhundrede slog saa godt an her i Danmark. Goethes
Panteisme kunde ikke varme Massernes Hjerte, Schillers
Die Sendiing Moses maatte jo være enhver Troende en
Forargelse, og «poetisk» var jo endelig, naar Alt
kom til Alt, ikke det Samme som «ædru». Man vilde
sværme, man vilde beruses og begejstres, man vilde
paany tro som et Barn, føle en Ridders Sværmeri og
en Munks Henrykkelse, man vilde rase digterisk,
man vilde drømme melodisk, man vilde bade sig i
Maaneskin og mystisk fornemme Aandernes Svæven i
Mælkevejen. Man vilde høre Græsset gro og forstaa
hvad Fuglene sagde. Dybt ind i Maaneskinsnatten,
dvbt ind i Skovensomheden vilde man gaa.
v
O
Man vilde have noget Enfoldigt; man var træt af
Oldtidens Kultur og fordybede sig i Middelalderens
rige, saa længe forsømte selsomme Verden. Et levende
Hang til det Fantastiske og Vidunderlige bemægtigede
sig Sjælene, og Myte og Æventyr bliver fra nu af de
foreskrevne Kunstarter. Alle de gamle Folke-Æventyr og
Legender samles, friskes op paany og efter-di^tes ofte
saa fortræffeligt som af den nye Skoles Digter Tieck
i Den blonde Ekbert eller i Historien om den skønne
Magelone og Grev Peter af Provence, men ogsaa ofte
med en barnagtig Forgudelse af det formentlig poetiske
Indhold i overtroiske Forestillinger, der kun har et
rent videnskabeligt Værd som forvanskede Levninger
af Oldtidsmyter. Novalis varslede i et ildfuldt Digt
om den Tid, da man ikke mere vilde tro, i Viden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
