Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Emigrantliteraturen
alt sit symbolske Krimskrams helgenviet af de tyske
Romantikere, og selv hos os paastod Oehlenslåger
og hans Søster at kunne se meget mere i Albrecht
Durer end andre Mennesker kunde finde. Smitten
var saa stærk, at selv Gulnares, Alis og Gulhyndis
Digter indbildte sig at sværme for Mystiken. Man
havde rigtignok ikke Hjertet fuldt af de gudelige
Tiders religiøse Kvaler og Forhaabninger, men de
gotiske Formers Selsomhed og den Overspændthed, der
gav sig Luft i Gotikens kunstneriske Sindbilleder,
svarede til den sygelige Fantasis Unatur og Uro
hos disse Moderne. Det er betegnende, at den naive
Oehlenschlager, da han første Gang traf sammen med
den romantiske Skoles Førere, i hvem han ventede
at finde en Gruppe magre og begejstrede Asketer,
med Forundring, Ansigt til Ansigt med Hovedmanden
Friedrich Schlegel, saa (efter hans egne Ord) «et
ironisk fedt Ansigt glinse sig sangvinsk imøde.»
Under den lidenskabelige Stræben bort fra den
græsk-romerske Oldtid var imidlertid Fr. Schlegel
kommen til at udføre sin eneste sande, men denne
Gang ogsaa store, videnskabelige Bedrift; han
grundede Sanskritstudiet og aabnede dermed den
europæiske Kultur en ganske ny Bane. Han lagde
Grundvolden først til én helt ny Sprogvidenskab,
der udviklede sig jævnsides med den græsk-romerske
som indisk-østerlandsk, dernæst til en anden helt ny
Sprogvidenskab, der medomfattede den græsk-romerske:
det sammenlignende Sprogstudium, Filologien som
Naturvidenskab.
Foreløbigt blev Hinduens Ørkesløshed Idealet: det
betragtende Liv, det rene Planteliv. Det er dette
Forbillede, som forherliges i Schlegel’s Lucinde,
ligesom det senere, da det tilegnes af den romantiske
Skole i Frankrig, varieres i Théophile Gau-tier’s
Fortanio. Det er det, som skimtes i Oehlenschlagers
geniale Lediggænger Aladdin, og det er dette Ideal,
som bestandig foresvæver Æstetikeren i Enten-Eller,
der, som Kierkegaard selv, er opfødt med Læsning af
Tysklands romantiske Digtere. Man jævnføre hans Ord:
«Min Tid deler jeg saaledes: den halve Tid sover jeg,
den anden halve drømmer jeg. Naar jeg sover, drømmer
jeg aldrig, thi at sove er den højeste Genialitet.*
Goethe havde som Olding tyet fra N nets Larm
til Østerland og havde skrevet sit Vestøstlige
Divan. Romantikerne fulgte kun hans Spor. Men snart
fik deres Lære en egenlig filosofik Grundvold ved
Schelling, hvem Indtrykket af Franskmændenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
