Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning
191
Frankrig i det 18de Aarhundrede fortsætter og
afslutter kun hendes Værk.
Den Literatur, hvortil Fru de Stael i det sidste
Tidsrum af sin Virksomhed støtter sig og hvis Tanker
ogsaa spores hos Barante, den, hvis Udviklingshistorie
naturligt slutter sig til Emi-grantliteraturens,
er T3rsklands romantiske Skriftverden. Den hele
Gruppe af Bøger, jeg har givet det fælles Navn:
Emigrantliteraturen, kan betegnes som en Art
Romantik før Romantiken, særlig før den store
romantiske Skole i Frankrig, som den indvarsler
og bebuder. Men den staar samtidigt, ofte gennem
uvilkaarlig Overensstemmelse, undertiden paa Grund af
Paavirkning, i mangfoldig Berøring med den germanske
Aand og dens Romantik. Derpaa beror det, at Fru
de Stael i sin Bog Om Tyskland kalder Rousseau,
Bernardin de Saint-Pierre og Chateaubriand for
Tyskere uden at vide det, og derfor træffer man,
som vi har set, paa talrige spredte Punkter Tilløb
til det Romantiske og Syslen med dette Ord og Begreb
hos Emigrantliteraturens Mænd og Kvinder.
Men de varsler ikke blot om de store Aander, der
efter dem skal optræde paa Aarhundredets Scene; de
danner paa en højst mærkværdig Maade Forbilleder
for dem. Chateaubriand foregriber som romantisk
Kolorist Victor Hugo, som livstræt Melankoliker
Byron. Sénancour anslaar, længe inden den romantiske
Skole opstaar, de Strenge, som senere spilles af
Sainte-Beuve. Nodier er med sin filologiske og
arkæologiske Lærdom, sit strenge og rene Sprog og
sine fantastiske og uhyggelige Æmner en Forløber
for Mérimée. Constant tegner Balzacs Heltinde længe
inden Frankrig faar sin store Romanliteratur; som
Politiker har han, skønt frisindet og kirkefjendsk,
nogle Lighedspunkter med en udpræget romantisk
Politiker, Tyskeren Gentz. Barante forbereder
med sin spiritualistiske og dog skæbnedyrkende
Literatur-filosofi den Kritik og Æstetik, som indtog
Højsædet med Victor Cousin. Fru de Stael endelig synes
at forudforkynde Aarhundredets største Forfatterinde,
en mindre højtstillet, men langt .genialere og langt
frugtbarere Aand, Digteren og Tænkeren George Sand.
En Verdensdels Literaturhistorie gennem et halvt
Aarhundrede begynder selvfølgeligt ikke paa noget
enkelt Punkt. Det Udgangspunkt, Fremstilleren griber,
kan altid stemples som tilfældigt og vilkaarligt;
han maa betro sig til sit Instinkt og sit kritiske
Blik, ellers kommer han aldrig til at begynde. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
