Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Emigrantliteraturen
Sten den moderne Personlighed staaende, det selvisk
ensomme Geni, René.
Sénancour frembringer et Værk, der paa en
mærkeligt sjælfuld Maade sammensmelter moderne
Frisind med romantiske Længsler, germansk
Følsomhed og Virkelighedssky med romansk forfinet
Sansetilbøjelighed, det oprørske Hang til at
drøfte ethvert Spørgsmaal med Selvopgivelsens
Selvmordsdrømmerier,
Nodier blander sin Stemme i dette Kor. Fin, smidig,
fantastisk, fuld af Modsigelseslyst angriber han
Napoleon og Samfundsordenen, forherliger Klopstock
og Klosterlivet; naiv som et Barn og dog lærd som
en Olding opsøger han Martyriet for at have den
Fornøjelse at vide sig forfulgt og kunne studere
uforstyrret i Ensomheden. Bestandig fremskridende
gør han Troen paa Fremskridtet til Genstand for sine
uophørlige Spotterier.
Constant optræder som Politiker og som en Dilettant
i Novellistiken, der gør Mestere tilskamme. Hans
Aand svinger som et Pendul imellem to Tidsalderes
Ideliv; af Naturanlæg er han det 18de Aarhundredes
Barn, ved sin Dannelse og sine Øjemed tilhører
han Forfatningernes og de store Sammenstillingers
Tidsalder. Han giver i sit eneste digteriske Skrift
Samtiden et Mønster paa Sjælemaleri og et Vink om,
hvormange gode Følelser og Kræfter der ofres paa den
moderne Samfundsordens Alter.
Ret bliver den franske Emigrantliteratur sig dog først
sine Bestræbelser og sin gode Aand bevidst gennem
Fru de Stael. Det er denne Kvinde, hvis Skikkelse
behersker Gruppen. I hendes Skrifter er det Ypperste
samlet af det, som er berettiget i Emigranternes
Frembringelser. Den Stræben mod Fortiden og den Attraa
efter Fremtiden, der hos Gruppens andre Medlemmer
splitter deres forskellige Virksomheder og Værker,
samles hos hende til en Bestræbelse, der hverken er
tilbagevigende eller oprørsk, men omdannende. Som
de andre tager hun Fodfæste i Rousseau; som de andre
sørger hun over Revolutionens Udskejelser; men højere
end nogen af de andre elsker hun den personlige og
politiske Frihed. Hun bekæmper Enevoldsmagten i Staten
og Skinhelligheden i Samfundet, det nationale Hovmod
og de religiøse Fordomme; hun indfører i Frankrig
Kundskab til Nabolandenes Folkeaander og deres
Literatur; hun nedbryder med sine Hænder den Mur af
Selvgodhed, det sejerrige Frankrig havde indesluttet
sig i. Barante med sin fjernende Skildring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
