Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
199
mørke Kroge. Lad den, som har Lyst, tage Tingene
fra den Side, det er ikke min Sag. Som den, der
vil botanisere, maa gribe om Brændenælder saavel
som om Roser, saaledes maa den, der vil studere
Literaturen, vænne sig til med Naturforskerens
og Lægens uforfærdede Øje at se alle Former af
Menneskevæsenet i deres Forskellighed og deres indre
Sammenhæng. Om Planten stikker eller dufter, gør den
ikke mere eller mindre interessant; men Botanikerens
rolige Interesse parrer sig gerne og let med den rent
menneskelige Glæde ved Blomsternes Skønhed.
Idet jeg sjælegranskende følger de dybere Bevægelser
i Literaturen fra Land til Land, forsøger jeg at
sammenpresse det flydende Stof ved en Paavisning af,
hvorledes det fra Tid til anden krystalliseret i
en eller anden tydelig og fattelig Type. Overfor
denne Bestræbelse frembyder dette Tidehverv af
tysk Literatur en overordenlig Vanskelighed. Det
Typiske lader sig næsten ikke paapege, fordi det
netop er denne Poesis Ejendommelighed at være uden
faste typiske Former. Den er ikke plastisk, men
musikalsk. Den franske Romantik frembringer faste
Skikkelser, den tvskes Ideal er ikke en Skikkelse
men en Melodi, ingen enkelt Form men en uendelig
Higen, og skal den benævne sin Længsels Genstand,
vælger den Udtryk som «et hemmeligt Ord>, «en blaa
Blomst», «Skovensomhedens Trylleri«. - Men disse
Betegnelser er Stemningsudtryk, og til enhver
Stemning svarer en bestemt Sindstilstand. Opgaven
er at føre enhver Stemning, F’ølelse eller Længsel
tilbage til den Gruppe af Tilstande, hvortil den
hører. Tilsammen danner denne Gruppe en Sjæl. Og
med en kraftigt udpræget Ejendommelighed staar en
saadan Sjæl i Literaturen som Repræsentant for mange,
der levede uden selv at kunne skildre deres Væsen,
men som genfandt deres Væsen i Skildringen. Saaledes
vil maaske den Paavisning lykkes, at Karaktertypen
ikke undslipper os, fordi Digteren giver sig til at
male Landskab paa Landskab istedenfor at fremstille
kraftige Personligheder, eller fordi han opløser
sine Digte i den Grad i Musik, at han tilsidst
kun bruger Allegro eller Rondo som Overskrifter,
men at disse Landskabers ganske særegne Præg og
Naturen af denne Ordmusik er et tydeligt Kendetegn
paa en Sjælstilstand, der med tilnærmelsesvis stor
Nøjagtighed hider sig bestemme.
I Indledningen til dette Værk er Planen udviklet for
det Arbejde, jeg har foresat mig: jeg vil skildre
Aarhundredets Lite-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
