Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Tysklands romantiske
Skole
Her er mange Værker at kendetegne, mange
Personligheder at skildre. Min Opgave vil være at
skildre disse Personligheder og Værker i saa skarp
og sikker Profil, som det er mig muligt. Ingen kan
medtage Alt. Kraftigt at belyse Helheden saaledes,
at Hovedtrækkene springer frem og falder i Øjnene, det
er mit Ønske. Jeg vil paa den ene Side stræbe at tage
Literaturhistorien saa menneskeligt som muligt, gaa
saa dybt ned, som jeg kan, gribe de Sjælerørelser, der
længst tilbage, inderst inde forbereder og frembringer
den hver Gang foreliggende Literatur. Og jeg vil paa
den anden Side forsøge at fremstille Resultatet i saa
udvortes og haandgribelig Form som muligt. Kunde det
lykkes mig at give den dulgte Følelse og den almene
Tanke, der overalt ligger til Grund, i en nøjagtig
og anskuelig Silhouet, da var min Opgave løst. Helst
drev jeg altid Principet helt ud i Anekdoten.
Først og fremmest fører jeg da overalt Literaturen
tilbage til Livet. Man vil allerede kunne se det
deraf, at medens ældre Stridigheder i vor Literatur
f. Eks. mellem Heiberg og Hauch, ja selv den berømte
mellem Baggesen og Oehlenschlager har holdt sig
paa et udelukkende literært Omraade og er blevne
til Ordskifte om literære Grundsætninger alene,
er Fejden mod det første Bind af dette Værk ikke
alene ved Angribernes Uforstand, men lige saa meget
ved Skriftets Natur kommen til at berøre en Vrimmel
af gudelige, sædelige og sociale Spørgsmaal. Den
hjemlige Reaktion, som følte sig nærbeslægtet med den,
det er min Agt at skildre og afsløre, har forsøgt at
tilintetgøre den Bevægelse, der gik ud paa at byde den
Stangen. Der er imidlertid langt fra nogen Udsigt til,
at dette vil lykkes. Franskmændene har et Ordsprog,
som siger: Nul prince n’a tue son successeur (Ingen
Fyrste har dræbt sin Efterfølger).
Men naar Literaturen føres tilbage til Livet, saa
kan Fremstillingen og Forklaringen af Mennesker og
Bøger ikke blive nogen Salonliteraturhistorie. Jeg
griber ned i det virkelige Liv og viser, hvorledes
de Følelser, der faar deres Udtryk i Literaturen,
opdukker i Menneskehjertet. Men Menneskehjertet er
ingen stille Pyt og ingen idyllisk Skovsø. Det er
et Ocean med en undersøisk Plantevækst og frygtelige
Beboere. Salonliteraturhistorien som Salonpoesien ser
i Menneskelivet en Salon, en pudset Balsal, Møbler
og Mennesker lige polerede; Belysningen udelukker alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
