Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
207
de Maistre er sig lig paa alle Omraader, han
er ikke som danske Reaktionære (eller Liberale)
politisk frisindet og socialt reaktionær, religiøst
reaktionær og politisk liberal eller halvliberal:
han hader den politiske Frihed, han spotter (i sine
Breve) Kvindens Frigørelse, han forsvarer (i et eget
Skrift) med Varme og Fasthed den spanske Inkvisition
og ønsker i sit Hjertes Renhed og med al sin mandige
Sjæls Alvor Kætterbaalene genindførte, og skammer sig
ikke ved at sige det, da han tænker det. Se en saadan
genial og fremragende Mand, stor som Minister, stor
som Forfatter, der opofrer hele sin Formue hellere end
at gøre den ringeste Indrømmelse til Revolutionen,
som han hader, eller til Napoleon, hvem han afskyr,
en saadan Mand, der uden Vaklen forguder Skarpretteren
som Ordenens uundværlige Hævder, planter Galgen midt
i sin Lovbog og rækker Kirken Økse og Baal - det er
et Fysiognomi, en stolt og kæk Profil, som udtrykker
en Aandsretning, og som man ikke glemmer; det er en
Type, som man glæder sig over, som Naturforskeren
fryder sig ved et udmærket Eksemplar af en Race,
hvoraf han hidtil kun har truffet paa forjaskede og
uklare Eksemplarer, og det, at den Art Personligheder
ikke forekommer i vor Literatur, er en Omstændighed,
som man praktisk knn regne os til Lykke, men som
i ethvert Tilfælde giver Literaturens Historie en
mindre plastisk Karakter.
Man sige længe nok, at det kun er de gode og sunde
Elementer af den tyske Romantik, vi har tilegnet
os. Man se, hvorledes de tyske Romantikere ender, og
begribe, at der i Romantiken fra først af var dulgt
et reaktionært Princip, der tvang deres Løbebane ud
i den Bue, den beskrev.
Friedrich Schlegel, engang Forfatter af Lucinde,
Fichtes fritænkerske Beundrer, der i sit Forsøg
angaaende Republikamsmens Begreb havde kaldt
den demokratiske Republik, endog med Stemmeret
for Kvinderne, den eneste fornuftige Statsform,
omvender sig til Katolicismen, bliver Mystiker i
Rettroenhedens Tjeneste og stræber i sine senere
Skrifter at bane den reaktionære Enevoldsmagt
Vej. Novalis og Schleiermacher, der begge oprindeligt
udviser en Blanding af Panteisme og Pietisme, af
Spinoza og Zinsendorf, fjerner sig stadigt mere fra
Spinoza og nærmer sig Rettroenheden stedse mere:
Schleiermacher fornegter i sit senere Liv sine af
den reneste Begejstring udsprungne Breve om Lucinde,
Novalis - der som Yngling i sine Breve kalder sig <i
Stand til enhver Art Oplysning*, ønsker at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
