Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
215
af Historien; det Skete har Aarsager og lyder Love;
men lader sig ikke forklare ved noget endnu ikke
Indtraadt, et Formaal. Kun at Romantikerne overførte
Formaalsløsheden paa det personlige, sjælelige
Omraade. For dem er Formaalsløshed et andet Udtryk
for den romantiske Genialitet: det geniale Menneske
lever uden bevidste Hensigter; Formaalsløshed er
Lediggang og Lediggangen de Udkaarnes Kendetegn
og Forret. Herder selv var vidt fjernet fra dette
Vrængbillede af en Verdensanskuelse. Men fra ham
stammer en ny Opfattelse af det geniale Jeg, den, at
Geniet er det Umiddelbare o: bestaar i en vis Evne
til at fornemme og anskue uden at ty til abstrakte
Begreber. Det er denne Opfattelse af det Geniale,
der hos Romantikerne bliver til Ringeagt for al
Erfarings-Metode i Videnskaben og til Godkendelse af
de særeste Luner i Kunsten.
Goethe var Opfyldelsen af alle de Løfter, Herder havde
givet. For ham var Mennesket ikke blot teoretisk
det sidste Led i Natur-Altet, men i hans Digtning
fremstod Menneskene som Naturer, og i sin Forskning
opsporede han med sit Geniblik den almindelige
Udviklings Love. Hans eget Jeg var en Verden i det
Smaa og tog sig ogsaa for de mest skarpsynede blandt
hans yngre Samtidige saaledes ud; «Goethe er ét med
Livet selv», siger Rahel. Og saa dyb var hans Indsigt
i Naturen, saa helt var han en levende Protest mod
enhver Overnaturlighedstro, at han efter Evne berøvede
Geniet dets Præg af Ufattelighed og Fornuftstridighed,
idet han i sit Levned Digtning og Sandhed forklarer
sit eget Geni, det dybeste og mest omfattende i
Tidsalderen, som et ved Omstændighederne udviklet
Naturprodukt, og saaledes skabte den Type af literær
Kritik, mod hvilken Romantikerne stræbte.
Fra Goethe modtog den unge Slægt Forestillingen om
den store, frie Personligheds Ret og Værd. Han havde
altid levet sit eget Liv og altid aandet med fulde
Lunger. Han havde uden nogensomhelst Angriben af
bestaaende Samfundstilstande omformet de Forhold,
i hvilke han befandt sig, efter sin personlige
Fornødenhed. Han bliver Sjælen i det ungdommelige
og livsglade weimarske Hof, og med Geniets og
Ungdommens Overmod river han denne Kres med sig
ind i en Hvirvel af Fornøjelser, Fester, Skovture,
Skøjteløb og Maskerader under en vild Naturglæde,
der snart forklares, snart «formørkes» af mere eller
mindre letsindige Kærlighedshistorier. Jean Paul
skriver til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
