Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
219
op igen*. Schiller foreslaar Fru v.
Kalb en fælles Rejse til Paris.
Saaledes begriber man, at Jean Paul under Indtrykket
af Fru v. Kalbs Personlighed i Weimar kunde udraabe:
«Saameget er vist, en aandigere og større Revolution
end den politiske og ligesaa morderisk som denne
banker i Verdens Hjerte.»
Hvilken Revolution? Følelsens Frigørelse fra
Samfundets Sømmelighedregler, Hjertets uærbødige
Pukken paa sin Ret til at betragte sin Lovbog som
Sædernes nye Lovbog og til at omstøbe Sæderne efter
Sædeligheden, undertiden efter Tilbøjeligheden. Ud
over dette vilde man Intet, tænkte man ikke paa
Noget. Livs- eller Samfunds-Forbedringer havde man
ikke for Øje. Det ægte Tyske viser sig her i, at man
bestandig udvortes gjorde dybe Buk for enhver Regel,
fra hvilken man skulkede eller kneb ud. Ikke blot
hævder den ældre Goethe f. Eks. bestandig i ligefremme
mundlige Udtalelser de bestaaende Former for Kønnenes
Samliv som ubetinget nødvendige for Kulturen. Men
gennemgaaende gælder det, at man i Bøgerne udtalte
oprørske Tanker, som man selv mere eller mindre
bifaldt, og saa ved Slutningen tilbagekaldte dem,
idet Helten enten tilstaar sin Uret eller dræber sig
selv, eller straffes for sin Trods eller ender med at
give Afkald (som Karl Moor, Werther, Tasso, Linda),
ganske som de kætterske Forfattere i Middelalderen
til Slutning tilføjede en Anmærkning om, at Alt,
hvad der stod i Bogen, selvfølgelig burde forstaas
i Overensstemmelse med den hellige almindelige
Moderkirkes Fordringer.
I denne Kres af Weimars begavede Kvinder er det,
at Fru de Stael <Stormen klædt i Skørter*, som man
har kaldt hende, under sit Besøg i Tyskland træder
ind. Hun staar iblandt dem som en vild og fremmed
Fugl. Hvilken Forskel paa hendes Bestræbelser og deres
Forkærligheder! Hos dem er Alt personligt, hos hende
er Alt allerede socialt. Hun er optraadt offenligt,
hun slaar drabelige Slag for store Omformninger
af Sani-fundstilstanden. Disse tyske Kvinder fra
Humanitetstidehvervet er, selv naar de gaar videst,
altfor blidt anlagte dertil. For hende gælder
det om at omforme Livet politisk; for dem gælder
det om at gøre Livet poetisk. Den Tanke at kaste
Handsken til en Napoleon havde aldrig kunnet falde
nogen af dem ind. Hvilken Brug af en Kvindehandske,
et Kærlighedspant! Ikke Menneskerettighederne, men
Hjertets Rettigheder er det, de for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
