Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
223
Interesseløsheden for den politiske Virkelighed gik
hos Tidsalderens største Digteraand, og hvorledes
hos ham den videnskabelige Opmærksomhed var mangefold
stærkere end Interessen for Politik. Om sin Deltagelse
i Felttoget mod Frankrig under Revolutionen bruger
han det Udtr3Tk, at han her benyttede sin Tid til
at studere ^forskellige Særsyn af Farvelæren og
af personligt Mod». Efter Slaget ved Jena skriver
Knebel om ham og sig: «Goethe har hele Tiden syslet
med Optik. Vi studerer her under hans Vejledning
Knokkellære, hvortil Tiden er passende, da alle Marker
er bedækkede med Præparater*. Hans faldne Lands-mænds
Lig begejstrede ham ikke til Oder, han skeletterede
dem og .tilberedte Knoklerne til videnskabeligt
Studium.
Sligt gør En den store Fjernhed begribelig, hvori
Goethe som Digter holdt sig fra Tidsbegivenhederne. At
han ikke skrev patriotiske Krigsdigte under Kampen
mod Napoleon, har imidlertid ogsaa sin smukke Side,
som man ikke maa overse: «At skrive Krigssange
og selv sidde i min Stue, ligner det mig? Ude ved
Bivuaken, hvor man om Natten hører de fjendtlige
Forposters Heste vrinske, der havde jeg kunnet
spore Lyst dertil. Dog det var ikke mit Liv og
min Sag, men Theodor Kor-ners. Ham klæder hans
Krigssange ogsaa fortrinligt. Hos mig, der ikke har
nogen krigerisk Natur eller krigerisk Sans, vilde
Krigssangene have været en Maske, der havde klædt mit
Ansigt meget stygt. Jeg har i min Poesi aldrig været
affekteret*. Den stærke Trang til kun at. behandle,
hvad han selv havde oplevet, førte Goethe ligesom hans
Lærling Heiberg til her at holde sig tilbage, ligesom
han jo overhovedet efter sit eget Sigende ansaa alt
Historisk for «det utaknemmeligste og farligste Fag*.
Den rene Humanitet er hans som den hele Tidsalders
Mønster; Privatlivet sluger Alt. Alle det attende
Aarhundredes og Oplysningstidens uhyre Kampe rummes
overensstemmende med Datids-Tyskernes Virkelighedssky
i det enkelte Menneskes Udviklingshistorie. Men
den rene Humanitet er ikke blot Bortvendelse fra
det Historiske, men overhovedet Interesseløshed
for Stoffet som Stof. I et af sine Breve til Goethe
bemærker Schiller, at to Ting maa kræves af Digteren
og af Kunstneren, først at han skal løfte sig op over
det Virkelige og dernæst at han skal blive staaende
indenfor det Sanselige. Og dette udvikler nu Schiller
nøjere saaledes, at den Kunstner, der staar midt i
ugunstige, formløse Forhold og derfor slipper dem i
sin Kunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
