Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Tysklands romantiske
Skole
let tillige slipper Sanseverdenen og bliver
uvirkelig, ja, dersom hans Forstand er svag, endog
fantastisk; eller hvis han omvendt holder sig til
Sanseverdenen, bliver han let staaende ved det,
som blot er virkeligt, og dersom hans Fantasi er
ringe, efterligner han det slavisk og plumpt. I
disse Ord er ligesom det Vandskel angivet, der deler
Samtidens tyske Literatur. Faa den ene Side findes
den Goethe-Schillerske ufolkelige Kunstpoesi og
dens Fortsættelse i Romantikernes Fantasterier, paa
den anden Side den blotte Underholdningsliteratur,
der staar paa Virkelighedens, men en spidsborgerlig
Virkeligheds, Grund, og som faar sit mest bekendte
Udtryk i Lafontaines borgerligt-følsomme Romaner og
Schroders, Ifflands, Kotzebues jævne, almenfattelige
Familieskuespil. At denne Spaltning indtraadte,
var en Ulykke for den tyske Literatur. Men kom end
den gode Literaturs Løsrivelse fra Virkeligheden
først frem i en afskrækkende Form hos Romantikerne,
bør man dog ikke glemme, at Spaltningen ligger meget
længere tilbage, og at Kotzebue var ligesaa fuldt
allerede Schillers og Goethes Modpol som senere
Romantikernes. En Anekdote fra den Tid giver et
levende Indtryk heraf*):
En Dag i det tidlige Foraar 1802 var den lille By
Weimar i største Oprør over en i alle Byens Huse
og Gader behandlet og fortolket Begivenhed. Man
havde længe vidst, at en særdeles Festlighed var i
Gære. Det hed sig, at en meget berømt og anset Mand,
Præsident v. Kotzebue under Haanden havde henvendt
sig til Borgmesteren for at faa den af Kommunen
nys udsmykkede Raadhussal overladt. Byens fornemste
Damer havde i en Maaned ikke bestilt Andet end lade sy
Kostymer og prøve dem. Man vidste, at Frøken v. Imhof
havde givet 50 Guldgylden ud for sin Dragt. Man
havde til sin Forbavselse set en Billedskærer og en
Forgylder bære en mærkværdig Hjelm og en Fane (Jeanne
d’Arc’s) midt over Gaden ved højlys Dag. Hvad skulde
disse Sager bruges til? Vilde man spille Komedie paa
Raadhuset? Man vidste, at en uhyre Klokkeform af Pap,
der skulde se ud, som den var muret, var bestilt i
Byen. Hvortil skulde den benyttes? Snart var det ingen
Hemmelighed mere. Kotzebue, den europæisk berømte
Forfatter til Menneskehad og Anger, var, spækket med
russiske Rubler og forsynet med et Adelsdiplom,
*) Goethe: Tag- und Jahreshefte 1802. G. Waitz:
Caroline IL 207. Goethe-Jahrbuch VI. S. 59 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
