Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 T3rsklands
romantiske Skole
holdt Goethes Ry, nu i deres Harme faldt fra, og fra
Goethes Lejr gik over til Kotzebues. Ja, Grevinde
Einsiedel, hvem Goethe bestandig havde udmærket,
blev fra nu af hans Fjende. Dybere var den klassiske
Dannelse endnu ikke trængt ind i disse de højeste, ved
Aand og Samfundsstilling fremragende Krese; saa mægtig
var endnu den, der i sine literære Frembringelser
forholdt sig direkte til det virkelige Liv og greb
sine Stoffer ud af Omgivelserne.
Der havde ganske vist været en Tid, da Goethe og
Schiller selv var Naturalister. De havde begge begyndt
med en uroligt gærende Virkelighedstrang. Begge havde
de givet Naturen og Følelsen frit Spillerum i deres
første Frembringelser, Goethe i Gotz og Werther,
Schiller i Røverne. Men da Gotz gav Anledning til
Ridder- og Røverromanerne, Werther til faktiske og
literære Selvmord, Røverne til Frembringelser som
Abållino, der grosse Bandit, og da Læseverdenen
kun gjorde ringe Forskel paa Originalerne og
Efterligningerne, trak de store Digtere sig tilbage
fra Væddekampen. Deres Interesse for Stoffet gik
op i Interessen for Formen. Studiet af Antiken
førte dem begge til at lægge udelukkende Vægt paa
den kunstneriske Fuldkommenhed. Et Publikum, der
forstod dem, endsige et Folk, der kunde forelægge
dem Æmner, stille Krav til dem, saa at sige gøre
Bestillinger hos dem, forefandt de ikke. Dertil var
det tyske Folk endnu altfor langt tilbage. Da Goethe
fra Weimar af forsøgte at gøre Noget for Schiller,
mødte han overalt den Opfattelse, at denne med
sin bevægede og letfærdige Ungdom i Mann-heim,
med sin Fortid som politisk Flygtning og navnlig
med sin fuldstændige Fattigdom var en Forfatter med
meget uheldig Forhistorie. Under Xeniekampen 1797
behandledes de tvende Digtere gennemgaaende som to
Literater af tvivlsom Begavelse. Et af Flyveskrifterne
imod dem er rettet mod «die zwei Sudelkoche (Fuskere)
in ^^7eimar und Jena». Det var Napoleons Anerkendelse
af Goethe, hans Ønske, at se og tale med Manden,
Ordet: Voila un hommel, som især styrkede dennes
Anseelse i Tyskland. En prøjsisk Stabsofficer,
som paa samme Tid laa i Indkvartering hos Goethe,
havde aldrig hørt hans Navn. Da Udgaven af Goethes
samlede Skrifter foretoges, klagede Forlæggeren i
sine Breve bittert over den ringe Afsætning. Digterens
uægte Svoger Vulpius, Forfatter til Rinaldo Rinaldino
glædede sig ved en meget bedre. Ja med et europæisk
Yndlingsstykke som Kotzebues Menschenhass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
