Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
227
und Rene formaaede Tasso og Ifigenia saa lidet at
kappes, at de, som Goethe selv fortæller, i Weimar kun
spilledes engang hvert tredje, fjerde Aar. Tydeligt
nok har Publikums Uforstand drevet de store Digtere
bort fra den uindviede Vej til Hæder, men rigtignok
har ogsaa omvendt den antikiserende Retning, de slog
ind paa, været stigende Aarsag til at Folkegunst
svigtede dem. Af Goethes Værker gjorde egenlig kun
to afgjort Lykke: Werther og Herman og Dorothea.
Hvorledes bar da nu de to store Digtere sig ad, da de
vendte Omgivelserne Ryggen? Goethe gjorde sine egne
Dannelses-kampe til Genstand for digterisk Formning og
Behandling, Men da han, saalænge han fordybede sig i
moderne Mennesker, ikke kunde naa de gamle Grækeres
skønne Simpelhed, udrensede han det personligt
Særegne, digtede Sindbilleder og Allegorier, skrev
Die natårliche Tochter, i hvilken Personerne kun er
betegnede efter deres Artsbeskaffenhed som Konge,
Gejstlig o. s. v. forfattede de antikiserende
.Studier Achilleis, Pandora. Palæophron og Neoterpe,
Epimenides og anden Del af Faust. Han begyndte at
benytte den græske Mytologi omtrent som den benyttedes
i den klassiske franske Literatur, nemlig som et
almenforstaaeligt Billedsprog. Han behandlede ikke
mere som i første Del af sin Faust den Enkelte som
Type, men opstillede Typer, der skulde gælde for
Enkeltmennesker. Hans egen Ifigenia var ham nu for
moderne. Den Retning mod Allegorien, som fjernede
Thorvaldsens Kunst fra Livet, greb stedse mere om
sig hos ham. Paa samme Maade hævdede han i sine
kunsthistoriske Skrifter bestandig, at det ikke er
Natursandheden, men Kunstsandheden, hvorom det gælder,
og foretrak som Kunstdommer det Virkelighedsfjerne,
Forkunstlede som det findes i hans egne Tegninger
(i hans Hus i Frankfurt) for kejtet men frisk
Naturlighed. Som Teaterdirektør gik han frem efter de
samme Grundsætninger: det Højtidelige og Værdige var
ham Alt. Han forbandt sig med den vedtagne tragiske
Stil hos Calderon og Alfieri, Racine og Voltaire. Hans
Skuespillere skulde som de antike opstille sig som
levende Statuer; at vende Siden eller Ryggen til,
at tale mod Baggrunden var dem forbudt. Han lod
paa Trods mod den moderne levende Mimik Skuespil
opføre med Masker. Han iværksatte trods den offenlige
Menings Modstand Opførelsen af Wilhelm Schlegels Ion
en unaturlig Bearbejdelse af Euripides’s Drama, som
skulde ud-.gives for en Art Original og som Ifigenia’s
Eksempel havde
G. Brandes: Samlede Skrifter.
IV. ’
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
