Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Tysklands romantiske
Skole
fremkaldt. Ja han gennemførte, at Fr. Schlegels
Alarcos, dette elendige Makværk, der synes skrevet
af en talentløs Skoledreng og som maatte vække Latter
hos Tilskuerne, gik over Scenen i Weimar, blot for at
han kunde øve Skuespillerne i Vers-Fremsigelse*). I
den Grad ofrede han efterhaanden Alt for den ydre
Kunstform.
Men er det nu saaledes end let at se, hvorledes
Goethe har forberedt Romantikens Ensidighed ved sin,
synes det vanskeligere at efterspore det Samme hos
Schiller. Hans Dramer ser jo ud som Spaadomme om
virkelige Begivenheder. I Røverne gærer allerede
den franske Revolution (Stykket skaffede som bekendt
senere «Monsieur Gille» Titel som Æresborger af den
franske Republik), og som Gotschall har sagt «i Ffesko
foregribes den attende Brumaire, i Posa Girondinernes
Veltalenhed, i Wallenstein den cæsariske Soldateraand
og i Jomfruen og Tell Frihedskrigens Opsving*. Men
i Virkeligheden er det kun Schillers første Dramer,
i hvilke han uden Bitanke og Bihensigt lader sig
paavirke af sit Stof. Ved alle de senere føler
enhver Kender, i hvilken Grad Æmnerne er grebne og
valgte ud fra rent formelle Synspunkter. Henrik Ibsen
gjorde mig engang i en Samtale opmærksom derpaa for
Jomfruen af Orléans’ Vedkommende, hævdede, at Stykket
ikke er «oplevet», ikke forfattet ud fra stærke,
selvoplevede Indtryk, men konstrueret. Og Hettner har
eftervist dette Forhold for alle disse Dramer. Fra
Aaret 1798 fører Schillers Beundring for den antike
Tragedie ham til overalt at søge Surrogater for den
antike Skæbnetro. Nemesisforestillingen behersker
Polykrates’s Ring, Dykkeren, Wallenstein. Maria
Stuart er skrevet efter Forbilledet af Sofokles’s
Kong Oedipus og Stoffet valgt med det Øjemed at finde
et Æmne, i hvilket den tragiske Skæbne som en Dom er
fastslaaet forud, saa at Stykket kun lidt eftei lidt
udvikler det, der fra først af er givet. Jomfruen
fra Orléans, der synes saa romantisk, er valgt som
Stof, fordi Schiller vilde have et Æmne, i hvilket
paa antik Manér et umiddelbart Bud fra Guden greb
ind i den menneskelige Sjæl, saa man fik
*) Ueber den Alarcos bin ich vollig Ihrer Meinung;
allein mich dunkt, wir mussen Alles wagen, weil
am Gelingen oder Nichtgelingen nach aussen går
Nichts liegt. Was wir dabei gewonnen, scheint mir
hauptsåchlich das zu sein, dass wir diese aiisserst
obligate Sylbenmaasse sprechen lassen und sprechen
horen. Goethe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
