Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse - II. Hölderlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
233
Fælles for alle Romantikernes saa vidt fra hinanden
faldende Bestræbelser og Frembringelser, for
Wackenroders Klosterbroder med hans sværmerisk-aandige
Begejstring for Kunsten og den ideale Skønhed og for
den sanselige Lucinde med dens Forgudelse af Kødet,
for Tiecks tungsindige Romaner og Æventyr, i hvilke
en uberegnelig Skæbne leger med Mennesket, og for
de Dramer af Tieck og de Fortællinger af Hoffmann,
der opløser alle faste Former i Lunets Indfald og
Arabesker - fælles for det Alt er den vilkaarlige
Selvhævdelse eller Hævdelsen af en Grundvilkaarlighed,
der har sit Udgangspunkt i Kampen imod en indsnevrende
Prosa, i Nødraabet efter Poesi og Frihed.
Selvets frie "Vilkaarlighed afsondrer. Ikke desmindre
dannede disse Mænd snart en Skole, og efterat den
hurtigt havde opløst sig, fandt paa flere Punkter
interessante Gruppedannelser Sted.
Det beror paa, at de havde fattet det Forsæt,
i Fællesskab at hjælpe den af Tysklands største
Aander indvundne Verdens-betragtning til Sejr,
tilkæmpe den Herredømmet. De vilde indføre Geniernes
Livsanskuelse i Livet selv, give den Udtryk i
Kritiken, i Digtningen, i Kunstopfattelsen, i det
religiøse Foredrag, i Besvarelsen af Samfunds-,
ja af Stats-Spørgsmaal, og foreløbig vilde de især
udrette dette ved voldsomme Pennefejder.
Der var heri Noget af store og stærke Naturers
Trang til at meddele en hel Skare af Medstræbende
én Vilje og én Synsmaade og Noget af stærkt angrebne
og omtvistede Talenters Tilbøjelighed til at stille
en lille men overlegen Hob overfor det store Antal
af Modstandere. Hos de Bedste var Dannelsen af en
Skole eller et Parti et Resultat af netop den samme
Mangel paa en Statsorganisation, som var den første
Betingelse for hin isolerende Vilkaarlighed. Følelsen
af at tilhøre et Folk uden Stats-Enhed og uden samlet
Kraft avlede en Stræben efter at bibringe de ledende
Mænd af Aandsadelen en ny samlende Grundsynsmaade.
II
Udenfor den Gruppe, der danner Overgangen fra Goethes
og Schillers Hellenisme til den romantiske Retning,
staar uden at tilhøre den romantiske Skole en enkelt
Skikkelse, en af Tidsalderens ædleste og fineste
Aander, Holderlin. Han staar i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
