Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - III. A. W. Schlegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. W. Schlegel
245
over Bord og tvinger sig til i det vidtløftige
tyske Sprog at sige det Samme i ti eller elleve
Stavelser, hvortil han tidligere brugte tolv eller
tretten. Længe forekommer det ham en uløselig Opgave
at gengive Vers ved Vers uden at føje nogen Linje til
Originalens. Oversættelsen svulmer under hans Hænder
som fordum under Burgers. Fjorten engelske Vers bliver
til nitten eller tyve tyske. Det er, synes det ham,
umuligt at fatte sig kortere, indtil han endelig
fra Grunden af indser, hvorledes Shakespeare opfører
sin Kunstbygning og nu giver Afkald paa al Fylde og
alt Fyld, som Shakespeare ikke har. Og hvert Vers
gengives ved et enkelt Vers. Han bander og jamrer
over Tyskens Vidtløftighed og Utilstrækkelighed;
hans Sprog har jo ganske andre Skranker, ganske
andre Vendinger end det engelske. Han kan ikke gøre
Shakespeare’s Arbejde efter; det bliver en Stammen
og Hakken uden Klang og Flugt; men han tvinger sig,
tvinger Sproget og frembringer sin Efterdigtning.
«Schlegels Shakespeare», siger Scherer uden synderlig
Overdrivelse, «stiller sig i den Afstand, hvori
genfrembringende Kunst staar fra frembringende men med
den Lighed, som det Fuldkomne har med det Fuldkomne,
nær op til de Værker, Goethe og Schiller skænkede os
paa den Tid, da de virkede i Fællesskab».
Herredømmet over Formen var ham fra da af sikret,
og han høstede nu Frugterne af sin Møje. Han stod som
Mester, han aabnede sin Haand, og fra 1797 til 1801
faldt seksten af Shakespeare’s Dramer fra denne Haand
ned i det tyske Folks Skød, vel af og til noget matte
og tvungne i Stilen, men i det Hele udadlelige som
var de skrevne af en indfødt Digter af Shakespeare’s
Rang.
Man overveje ret, hvad dette vil sige. Det betyder
i Virkeligheden ikke meget mindre, end om - ved
Siden af Goethe og Schiller - i Midten af forrige
Aarhundrede ogsaa Shakespeare var kommen til Verden
i Tyskland. Han fødtes 1564 i England; genfødt blev
han i 1767 i sin tyske Oversætter. 1597 udkom Romeo
og Julie i London; Sørgespillet udkom 1797 i Berlin
som et nyfødt Værk.
Da Shakespeare saaledes genopstod i Tyskland, virkede
han med fuld Kraft paa et Publikum, der vel var langt
mindre aands-beslægtet med ham end hans oprindelige,
og for hvem han ikke
mere kæmpede Dagens Kamp, men som i flere Henseender
endog
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
