Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IV. Tieck og Jean Paul - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tieck og Jean Paul
255
Den, der vil lade Tanken dvæle blot ved dette korte
Kildested af Jean Pauls uhyre fire Binds Roman,
vil se, hvorledes atter her en Forbindelseslinje
imellem Livet og Kunsten er draget. Uvilkaarligt
men højst betydningsfuldt bruger Roquairol den
frem-bringende Kunstners Natur som Sindbilled paa
sin, og Udtrykkene nidhulet af en fantastisk Ild»
og «Hjertets Idealisme* er saa skarpt nøjagtige
som videnskabelige Betegnelser. Ja saa bevidst har
Digteren været sig, hvad det var, han vilde skildre,
at Roquairol efter at have begaaet sin sidste og
afskyeligste Forbrydelse, den, forvekslet med Albano,
Helten, at besøge dennes Elskede, Linda, om Natten,
dør for sin egen Haand paa et Teater, skyder sig
under Udførelsen af en Rolle, der ender med Selvmord,
endnu til det yderste Øjeblik levende i Skinnets og
Spillets Verden, forvekslende eller sammenblandende
Virkelighed og Fantasteri. Det at gøre Virkeligheden
fantastisk eller poetisk blev jo et Løsen for den
følgende Slægt. Det var den Opgave, den satte sig,
og som den stræbte at løse i al sin Frembringen;
det er en Stræben henimod Opgavens Løsning, som
forklarer og undskylder Slægtens Forvildelser, hvor"
den skitserer en Omformning af Virkeligheden som
f. Eks. i Schlegels Lucinde.
Det store Spørgsmaal om Forholdet mellem Poesien
og Livet, Fortvivlelsen over deres dybe, bitre
Usamdrægtighed, den rastløse Famlen efter en
Forsoning, den er det, som ligger bagved den hele
store Gruppe af tysk Literatur fra «den stormende
Voldsomheds Tidehverv^ til Romantikens Ophør. For at
forstaa saavel Lu.cinde som Loveli maa man derfor
gaa tilbage. Begge forstaas de bedre gennem Jean
Pauls Titan, Lovell gennem Titaniden Roquairol,
som Lucinde gennem Titaniden Linda.
V
I Juni 1801 stod en ung Mand paa et Kateder i Jena
for at disputere for Doktorgraden. Man drillede og
ærgrede ham af alle Kræfter, ja hvad der var uhørt,
man paatvang ham Opponenter. Den ene, en ellers
flov Person, forsøgte at slaa sig til Ridder paa ham
og sagde: «ih tractata tao erotico Lucinda dixisti
o. s. v.», hvorpaa Præses svarede ved tørt at kalde
Opponenten en Nar. Der blev Oprør og Skandale, og en
af Professorerne erklærede, at i tredive Aar havde
et saadant scandalum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
