Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IV. Tieck og Jean Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Tysklands romantiske
Skole
Virkeligheden. Attraaen bliver saaledes en Sygdom,
der slaar ind og som fører til Selvbeskuelse og
Selvmord. Man høre Ro-quairol skildre sig selv i et
Brev (Titan, 3dje B. 88 Zykel):
<Se kun paa mig, jeg tager min Maske af, krampagtige
Bevægelser gaar over mit Ansigt som paa Folk, der
har taget Gift. Jeg har drukket mig fuld i Gift,
jeg har slugt Giftkuglen, Jordkuglen. - Jeg er som
et udhulet Træ, forkullet af en fantastisk Ild. Naar
Jegets Indvoldsorme, Vrede, Henrykkelse, Elskov og
andre lignende af og til giver sig til at krybe om
i mig og fortære hinanden, saa ser jeg fra mit Jeg
ned paa dem, og jeg skærer dem i Stykker som Polyper
og stikker dem ind i hinanden. Saa ser jeg atter som
Tilskuer paa min Skuen, og da dette gaar for sig i det
Uendelige, hvad har man saa af det Alt? Naar Andre har
en Tros-Idealisme, saa har jeg en Hjærtets Idealisme,
og Enhver, der ofte har gennemlevet alle Følelser,
paa Teatret, paa Papiret eller paa Jorden, har den som
jeg. Hvad nytter det til? - Ofte ser jeg paa Bjergene
og Floderne og Landet rundt om mig, og det er mig,
som kunde de hvert Øjeblik flagre fra hverandre og gaa
op i Røg, og jeg med ... Der gives en kold, kæk Aand
i Mennesket, hvem Intet angaar, ikke engang Dyden,
thi han vælger den, hvis han vil, og han er dens
Skaber, ikke dens Skabning. Jeg oplevede engang paa
Havet en Storm, hvor Vandet rasende og kamtakket og
skummende splittedes og kastedes i Bølger, medens den
stille Sol saa til foroven - bliv saadan! Hjertet
er Stormen, Himlen det er Jeget! . . . Tror Du,
at Roman- og Tragedieforfatterne, Genierne iblandt
dem, der tusinde Gange tilbunds har efterabet Alt,
det Guddommelige og det Jordiske, er anderledes end
jeg? hvad der i Virkeligheden holder dem og de Øvrige
oppe, det er Sulten efter Penge og Ros . . . Aberne
er Genierne blandt Dyrene; og Genierne er Aber
i æstetisk Eftergøren, i Hjerteløshed, Ondskab,
Skadefryd, Vellyst og - Lystighed.»
Han fortæller, hvorledes han uden selv at føle Andet
end en af Kedsomhed udspringende Drift har besnæret
sin Vens Søster:
«Jeg mistede Intet - i mig er ingen Uskyld - jeg
vandt Intet - jeg hader Sansernes Lyst - den sorte
Skygge, som Nogle kalder Anger, fo’r bred afsted efter
Tryllelygtens flygtende, brogede Lystbilleder. Men
er det Sorte mindre optisk end det Brogede?*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
