Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den til Lucinde svarende Virkelighed
269
tog sig saa varmt af Friedrich og Dorothea, laa dog
i hans egne Livsforhold dengang. Han nærede en stærk
og gengældt Kærlighed til Eleonore Grunow, der levede
i et barnløst og højst ulykkeligt Ægteskab med en
Præst i Berlin.
Han fandt, at der løb megen Udannethed og Plathed,
megen Spidsborgerlighed og Selvretfærdighed ind med
i Raseriet over Lacinde, som man nedrev paa samme
Tid, som man fornøjede sig kosteligt med Wielands
og Crébillons lystne Romaner. «Det minder mig om
Hekseprocesserne,» siger han, «hvor Ondskab formede
Anklagen, og den fromme Enfoldighed fuldbyrdede
Dommen.»
Og hvad der især bragte ham til voldsomt at tage det
forfulgte Pars Parti, det var, som han siger, at den
Klage, der rejstes over krænket Blufærdighed, hos de
Fleste kun var et Paaskud for at slaa en Bro over til
Schlegels private Personlighed og komme den tillivs.
Dorothea besad en kraftig Sjæl i et svagt
Legeme. Uden Vaklen bar hun Alt, hvad hendes Brud med
Samfundsmoralen bragte over hende, privat Forkætring,
offenlig Beskæmmelse gennem Hentydninger i Angrebene
paa Lucinde. Hun viste den mest udholdende Hengivenhed
og den mest opofrende Troskab mod den Mand, hun
havde valgt. Hun deler ikke alene hans Interesser
og Bestræbelser, men taaler hans Urimeligheder og
finder sig uden Klage i den lunefuldeste Elskers
Luner. Ja endnu mere: En’ualmindelig Aandsfrihed
og Munterhed spreder alle Mismodets Skyer om hende
og Andre. Hendes Latter klinger lystigt ind mellem
Schleiermachers altfor spidsfindige Grublerier og
Friedrichs overjordiske Ironi. Saa fri hun iøvrigt er
for kvindelig Følsomhed, gaar hun helt op i Beundring
for sin Elskede, er med rørende Beskedenhed kun stolt
af ham. Da hun har forfattet Romanen Florenlin,
en Bog, hvori der, trods al dens Svaghed, er mere
skabende Evne end i nogen poetisk Frembringelse
af Friedrich selv, er hun fremfor Alt lykkelig og
stolt over, at hans Navn staar paa Titelbladet som
Udgiverens. Hun gør selv mange Løjer med sin literære
Virksomhed. Med bankende Hjerte og rødmende Kinder
sender hun Schleiermacher sin Bogs første Bind til
Gennemsyn og smiler over de mange røde Streger i
Manuskriptet: «Pokker staar altid i det, dér hvor
Akkusativ og Dativ skulde staa.» At ogsaa hun maatte
give sig til at skrive og digte paa en Tid (henimod
Aar 1800), da alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
