Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Tysklands romantiske
Skole
Det gaar meget godt med Fichte her, man lader ham i
Fred. Nicolai har ladet sig forlyde med, at man ikke
i ringeste Maade vil bekymre sig om ham, kun maa han
ikke holde offenlige Forelæsninger; det vilde ikke
blive godt optaget. Jeg kommer ganske fortræffeligt
ud af det med Fichte, og jeg føler mig overhovedet saa
vel tilpas i denne Forsamling af Filosofer, som havde
jeg aldrig været vant til noget Ringere. Kun har jeg
en vis Angst for Fichte; dog det ligger ikke i ham,
men mere i mine Forhold til Verden og til Friedrich -
jeg er bange - dog maaske tager jeg fejl. Skrive kan
jeg ikke et Ord mere, Kære, thi mine Filosofer løber
uophørligt op og ned af Gulvet, saa jeg er nær ved
at blive svimmel.»
Dette er da et lille husligt Optrin af Dorotheas
Liv i Berlin. Man befandt sig saare vel sammen,
og Fichte fattede en Plan til stadigt Samliv. Han
arbejdede paa at bevæge Friedrich til at blive i
Berlin, og faa Wilhelm med dennes Kone til ligeledes
at flytte dertil. «Lykkes dette, saa danner begge
Sehlegelerne, Schelling, som ogsaa maatte bringes
til at flytte derhen, og vi én Familie, lejer en
stor Lejlighed, holder én Kokkepige o. s. v.»*) Det
blev ved Planen. Brødrene Schlegels Damer kunde ikke
komme ud af det sammen. Men virker det nu ikke som et
Pust fra en anden Verden, naar man midt under al denne
Omhu for Fichte og Harmen over den Uret, som sker ham,
finder Ord som disse i Dorotheas Breve: «Jeg takker
din Moder hjerteligt for det kære Helgenbillede. Jeg
har det altid liggende for mig. Det synes mig, at jeg
selv ikke havde kunnet vælge mig nogen anden Helgen,
hun passer ret for mig. Billederne og de katolske
Sange har rørt mig saaledes, at jeg er fast besluttet
paa, naar jeg bliver Kristen, da at blive Katolik.»**)
Ingensteds føler man vel tydeligere end her den
romantiske Aandsretnings religiøse Forvirring.
Dog Dorothea er ikke det eneste Kvindeportræt i
Lucinde. Under sine Udviklingsaar lærer Julius en
udmærket Kvinde at kende, som skildres saaledes:
«Denne Sygdom blev helbredet og fordrevet ved det
første Syn af en Kvinde, der var enestaaende i sin
Art, og som for første Gang ramte hans Aand helt og i
Midten . . . Hun havde valgt og havde givet sig hen;
hendes Ven
*) Caroline l, 254, 259, 261. **) Caroline I, 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
