Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2X6 Tysklands
romantiske Skole
mig i Alt. Den første af disse Eder er en Taabelighed,
den anden er en Lavhed.»
George Sands Tankegang i alle disse Bøger er den,
at det, efterat Kærligheden er ophørt, vedblivende at
opretholde dens ydre Skin gennem Kærtegn o. s. v. er
den egenlige Usædelighed i Elskov. Jacques siger:
«Jeg har aldrig bearbejdet min Indbildningskraft for
paany at tænde eller genoplive en Følelse i min Sjæl,
som ikke mere fandtes der; jeg har aldrig paalagt
mig selv Elskov som en Pligt, Bestandighed som en
Rolle. Naar jeg har følt Elskoven slukkes i min Sjæl,
har jeg sagt det uden at skamme mig derover og uden
Samvittighedsnag.* Og endnu mere indtrængende udbryder
Lucretia Floriani: «Af alle disse
o
«-»
Forelskelser, som jeg barnligt og blindt havde givet
efter for, syntes ingen og ingen Forbindelse mig
saa dadelværdig som den, jeg tiltrods for mig selv
forsøgte at lade vare udover dens Tid.»
Den franske Forfatterinde ser saaledes den stadige
Kærlighed til En og Samme som en kun paa visse
Betingelser eksisterende Mulighed, og hendes
Opfattelse af Elskoven er ikke som Schleiermacher
den, at den er den højeste Dannelsesmagt, men den,
at den som uimodstaaelig Naturmagt, som hele Sjælen
fyldende Lidenskab er skøn, ja det Skønneste i
Menneskelivet. Institutionerne bør rette sig efter
dens Natur, da den ikke kan forandre sin Natur efter
Institutionerne. Som Discipel af Rousseau taler hun
Naturens Sag.
Kaster vi endelig et Blik i et Skrift af en samtidig
engelsk Forfatter af samme Aandsretning: Shelley’s
Queen Måb, og agter paa de Anmærkninger, hvormed han
har forsynet Digtet, saa møder vi en tredje Afskygning
af Modstanden mod den herskende Tankegang. Shelley
siger: «Den Samfundstilstand, i hvilken vi befinder
os, er en Blanding af middelalderlig Vildhed og
ufuldstændig Kultur. Kristendommens snevre og
uoplyste Moral har forværret disse Onder. Først
nylig har Menneskeheden indrømmet, at Lyksalighed er
Etikens eneste Maal, som alle andre Videnskabers, og
forkastet den fanatiske Ide at ville korsfæste Kødet
af Kærlighed til Gud.» Man ser, han gaar som ægte
Englænder ud fra Nytte- eller Lykke-Principet som det
højeste. < Kærlighed, siger han, er en uundgaaelig
Følge af Iagttagelse af Elskværdighed. Kærlighed
visner under Tvang; dens ejendommelige Væsen er
Frihed; den kan hverken trives sammen med Lydighed
eller med Skinsyge eller med Frygt; den er renest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
