Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wackenroder
291
men afbildede i saa klart og rent et Voks, at Præget
blev tydeligt og bestemt. Det er, som Titlen siger,
Hjerteudgydelser, en Strøm af inderlig og religiøs
Begejstring for Kunsten, og Alt er skrevet i en jævn
Stil med faa, simple Tanker, uden Kunstlære. Bogen er
da ikke nogen Frembringelse af en stor eller betydelig
Aand, men den har én Dyd: den er selvstændig. For
Klosterbroderen er det eneste sande Forhold til
Kunsten Andagt og de store Kunstnere Udkaarne og
benaadede Helgene. Hans Beundring overfor dem er et
tilbedende Barns.
Flere Gange har i dette Skrift Tieck og Wackenroder
samarbejdet. Men fra Wackenroders egen Haand skriver
sig i Klosterbroderens Hjerteudgydelser den simple
Selvbiografi, som tænkes forfattet af en ung Musiker,
Joseph Berglinger, en Skikkelse, der i sin Finhed og
Blødhed har nogen Lighed med den Joseph Delorme, under
hvis Træk Sainte-Beuve som ung, begyndende Romantiker
skildrede sig selv. Berglinger er Wackenroder. Som hin
kæmper han for at blive Kunstner imod en Faders Vilje,
og samtidigt bestaar han en endnu haardere Kamp mod
sig selv om sit Forhold til Kunsten. Hvad der piner
ham, hvad der mærkværdigt nok her paa Tærskelen møder
den begyndende Romantik som Skyggen af dens Skæbne,
det er Frygten for ved altfor udelukkende Opgaaen
i Kunsten at blive udygtig til Livet. Det er det,
som Riickert saa mesterligt har udtrykt i disse Ord:
Børnene, kære Søn, af dem, der sluger Sabler i Madras,
øver sig ej paa Konfekt i Stabler. Af Bambus lærer
de den skarpe Spids at sluge for voksende i Kunst
tilsidst et Sværd at bruge. Vil du som Mand formaa
at taale Videnskaber, du over Kunstkonfekt som ung
forgæves gaber.
Og det er hvad Joseph udtrykker saaledes: Kunsten er
en forførerisk, forbuden Frugt; den, der engang har
smagt dens inderste, søde Saft, er uigenkaldelig
tabt for den virksomme, levende Verden. Overfor
Virkeligheden staar den blødagtiggjorte Kunstnersjæl
som raadvild. Ud af disse pinlige Sindstilstande
rives Joseph kun, hvergang en herlig Musik hæver ham
højt over Jordelivets Plager; men han kastes frem
og tilbage i Stemninger, og han sammenligner selv
ganske træffende sin Sjæl med «den svævende Æolsharpe,
i hvis Strenge der aander et fremmed, ubekendt Pust,
og -hvori vekslende Luftninger tumler
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
