Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til det Musikalske og Musiken
303
med Instrumenter. «Idag er jeg ogsaa bleven slemt
plaget af Fløjten,* sagde han om En, der talte
meget sagte og desuden havde noget Smægtende i sit
Tonefald. Om en Anden, der havde en grov Basstemme,
brugte han Udtrykket: «Den hele Eftermiddag har den
ulidelige Fagot pint mig.»
Hvor han i sine Fantasistykker indfører Gluck, lader
han ham tale om Toneforholdene som om Personer:
«Det blev atter Nat. Da traadte to Kolosser i
glimrende Kyradser frem imod mig, det var Grundtonen
og Kvinten. De rev mig i Vejret, men deres Øjne
smilte: jeg véd, hvad der fylder dit Bryst med
Længsel; den blide og bløde Yngling Terts vil snart
træde ind imellem Kolosserne.* Et andet Sted taler
Kreisler om «at give sig Dolkestødet med en umaadelig
Kvint», Hvad der hos de øvrige Romantikere kun er
følsomt-fantastisk, bliver hos ham oversat paa det
Gyseligt-Burleske’s Sprog.
I Afhandlingen Kreislers musikalsk-poetiske Klub
betegner han nogle Toners Særpræg med Navne paa
Farver, og frembringer saaledes et Maleri af en
sammenhængende Række Sindstilstande. Han havde enkelte
fine og stærkt nervøse Naturers særegent skarpe Sans
for det virkeligt og utvivlsomt eksisterende Slægtskab
mellem Toner og Farver.
Som en Potensering af alle hine Tieck’ske Forsøg
paa at laane den rene Musik Ord, maa et Sted hos ham
fremhæves, hvor der, efter at Kreisler har spillet,
i Klaveret høres en Brusen af overvættes herlige
Tonestrømme og Akkorder. Det hedder ægte romantisk med
Sammenblanding af alle Sanse-Indtryk om denne Musik:
«Dens Duft glimrede i flammende, hemmelighedsfuldt
sammenslyngede Krese.» Og nu følger en vel aldrig
tilforn forsøgt Særskildring af de forskellige
Tonarter ved Hjælp af stemningsfulde Ord.
A-Mol Akkord (mezzo forte).
Ak! de bærer mig ned i den evige Længsels Land,
men idet de griber mig, vaagner Smerten og skaffer
sig Udvej, sprængende mit Bryst.
E-Dur Sekst Akkord (ancora piu forte).
Hold dig standhaftigt, mit Hjerte! - brist ikke,
berørt af den sviende Straale, der trængte ind i
Brystet. - Friskt Mod, min Sjæl! - løft dig op i det
Element, som fødte dig og som er dit Hjem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>