Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Tysklands romantiske
Skole
E-Dur Terts Akkord (forte).
De har rakt mig en herlig Krone, men hvad der saaledes
lyser og gnistrer i Diamanterne, det er de tusind
Taarer, som jeg har fældet, og i Guldet Straaler de
Flammer, der fortærede mig. - Mod og Magt, Tillid
og Kraft tilkommer den, der er kaldet til Hersker i
Aandernes Rige.
A-Mol (harpeggiando dolce).
Hvorfor flyer du, hulde Pige? Kan du det, da usynlige
Baand dog holder dig fast? Du formaar ikke at sige,
ikke at fremklage, hvad det er, der saaledes har
taget Bo i dit Sind som en nagende Pine, som dog
bringer dig til at skælve i sød Lyst. Men alt skal
du faa at vide, naar jeg taler med dig, kæler for dig
i det Aandesprog, som jeg er i Stand til at bruge og
som du saa godt forstaar!
Es Dur (forte).
Følg efter ham! - følg efter ham! - Grøn er hans
Dragt som den mørkegrønne Skov - sød Skovhornsklang
er der i hans længselsfulde Ord! - Hører du det rasle
bag Buskene - hører du det klinge? - Skovhornstoner,
fulde af Vellyst og Vemod - Ham er det - hurtigt! lad
os drage ham imøde!
Tilsidst udebliver da Parodien ikke, idet Hoffmann i
Kater Murr endog sætter Katteklagerne og Kattemusiken
i Vers og glosserer Temaet.
Det er i denne ubetinget musikalske Type af Poesien,
at det Wackenroderske Kunstideal naaer sin højeste og
sandeste Udformning. Den kraftige Naturforgudelse,
der hos Goethe er plastisk, og som hos ham ytrer
sig i Formningen af «den efesiske Diana*, er her
bleven musikalsk. Som en stærk samlet Strøm bruser
igennem Tiecks Ungdomsskrifter under Fromheden,
under Sanseligheden, under Mindelserne fra
Wackenroder og Goethe i brede Bølger den romantiske
Naturforgudelse. Det hedder f. Eks. i Sternbald: «0fte
lytter og sporer vi begærligt efter vor Fremtid, efter
alle de Fremtoninger, der i brogede Trylledragter
skal fare os forbi. Da er det, som vilde Skovstrømmen
tydeligere udtale sin Melodi, som blev Blomsternes
Tunge løst, for at deres Hvisken kunde rinde forbi
som forstaaelig Sang. Saa begynder Elskoven at skride
frem paa fjerne Fløjtetoner, det bankende Hjerte vil
flyve den imøde, det Nærværende er som ved et mægtigt
Ord manet fast, og de glimrende Minuter vover ikke
at fly. En Kres af Vellyd holder os indesluttet med
magiske Kræfter, og en ny forklaret Tilværelse kaster
som gaadefuldt Maanelys sit Skær ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
